Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘mosquito’

05

Af Martin Lund, Statens Avissamling (tekst) og Henrik Storgaard Sørensen, Statens Avissamling (fotos)

13.-14. januar 2016 blev Statsbibliotekets nye avisscanner installeret i Skejbybygningen. Leveringen skete i december 2015, så Avissamlingens personale måtte spændt vente nogle uger på de to teknikere fra Microbox i Tyskland, som har leveret scanneren. Opstillingen og kalibrering blev klaret på førstedagen af de to rutinerede teknikere, så dagen efter blev brugt på instruktion.

06

Scanneren af typen Mosquito (ligner den en myg? Ja, måske med lidt god vilje), kan tage et digitalt farvebillede i A1 med en opløsning på 400 dpi. Operatørens brugerflade er enkel, men der er bagved en lang række muligheder for at tilpasse scannemetode og output.

Scanneren skal først og fremmest anvendes til aviser fra samlingen, der ikke er mikrofilmet. Det drejer sig ofte om ældre aviser, hvor der altså ikke er en sikkerhedskopi i form af en mikrofilm, som kan være nedbrydningstruede pga. ringe papirkvalitet, og som derfor bør scannes i de kommende år. Sideløbende med scanningen skal de gøres tilgængelige i Mediestream Aviser sammen med de øvrige digitaliserede aviser.

07

Read Full Post »

%d bloggers like this: