Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Kulturarvsinstitutioner og mediehuse får nu igen en unik mulighed for at overtage årgange af danske dagblade og distriktsaviser fra de nationale avissamlinger. Det drejer sig om nye titler/årgange, som ikke tidligere har været tilbudt.

Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret mere end en tredjedel af de nationale avissamlinger, som består af +75 millioner unikke avissider. Den digitale kopi regnes for en ekstra sikkerhedskopi, og derfor udskiller vi det ene af to papireksemplarer. Det betyder, at kulturarvsinstitutioner og mediehuse nu igen har chancen for at få overdraget de aviser, som de kunne være interesseret i. De resterende aviser kasseres, så det er nu, man skal melde sin interesse.

I alt tilbydes ca. 60 dagblade og ca. 200 distriktsaviser til overdragelse.

I 2016-17 gennemførte vi den første runde af overdragelse af originalaviser, hvor en lang række titler og årgange blev overdraget til arkiver, biblioteker, museer og mediehuse.

De titler/årgange, der tilbydes i denne runde, har vi ikke tidligere udbudt til overdragelse.

Læs mere om titler, perioder og vilkår, og indsend ønsker om aviser.

Tekst og foto: Martin Lund, Statens Avissamling

Vi har tidligere fortalt, hvordan den fortsatte digitalisering foregår, og hvordan vi nu skanner direkte fra originalaviser. Det muliggør digitalisering i farver, bedre gengivelse af billeder, tydeligere tekst og bedre tegngenkendelse. Vi glæder os til at gøre de årgange tilgængelige, som vi har skannet på denne måde. Vi er dog endnu ikke så langt med de tekniske løsninger, at vi kan melde en dato ud for, hvornår de mange nye sider ligger klar i Mediestream.

Status på digitalisering og de valgte aviser

Vi har allerede været i gang med at digitalisere Ringkøbing Amts Dagblad i et stykke tid, da årgangene 1880 til og med 1975 p.t. mangler i Mediestream. Vi har taget fat i den fra starten i 1880 og er nu nået til 1942. Indsatsen er et led i udfyldningen af huller i titlerne i Mediestream. Hullerne skyldes, at ikke alle dagblade er mikrofilmet. Og mikrofilm er netop grundlaget for alt, der hidtil er gjort tilgængeligt.

Den anden titel, vi digitaliserer p.t., er Langelands Social-Demokrat, udgivet 1908-64 (1947-64 under navnene Langeland og Dagbladet Langeland). I dag er årgangene 1908-43 tilgængelige i Mediestream, og vi skanner i den kommende tid årgangene 1944-64. Avisen vil udfylde et hul i dækningen af øen, idet det foreløbig kun er årgangene 1965-78 af Langelands Folkeblad (udkom 1905-1978), som er i Mediestream.

Øvrige titler

Blandt de andre titler, der er blevet skannet i mindre omfang, er:

De ejerløse aviser

Både Langelands Social-Demokrat og Langelands Folkeblad er blandt de ejerløse aviser. De ejerløse titler kan ses på de fleste folkebiblioteker uden begrænsning. Se om din kommunes biblioteker tilbyder adgang til aviserne.

Forsiden af Folkebladet 1904

Tekst og foto: Martin Lund, Statens Avissamling

En læser af bloggen spurgte for nylig: ”Vil det sige, at halvdelen af samlingens avissider aldrig er blevet mikrofilmet? Det bliver et stort arbejde! Hvor længe vil det tage (eller hvor mange mandeår)?”

Tak for et spændende indspark fra en bloglæser. Det sidste spørgsmål er meget svært at besvare, for det afhænger af flere faktorer. Jeg vil dog forsøge at beskrive forudsætningerne i store træk ved at tegne et billede af Det Kgl. Biblioteks avissamling, og til sidst give et bud på de veje vi kan gå, efter avisdigitaliseringsprojektet nu er afsluttet. Fortsat sikring i form af digitalisering er nemlig nødvendig for at bevare den historiske kulturarv, der ligger gemt i de aviser, som endnu ikke er blevet digitaliseret.

En samling af dagblade og distriktsblade

Statens Avissamling er inddelt i to hovedkategorier, nemlig dagblade og distriktsaviser. Den første kategori er langt den største og ældste, og den tæller ca. 74 mio. sider. Her er medregnet godt 300 færøske, grønlandske, vestindiske, islandske og slesvig-holstenske titler. Disse aviser har vi fra de tider, hvor områderne hørte til Danmark. De er derfor en vigtig del af samlingen og er delvist digitaliserede. Hvad angår de færøske og grønlandske aviser har det igennem de seneste 20 år været landsstyrets ansvar at indsamle og bevare egne aviser, og aviserne fra den periode har vi derfor ikke. Endelig har vi en mindre gruppe udenlandske aviser, men i avissamlingen fylder de oversøiske og udenlandske aviser relativt lidt. Samlingen absolutte fokus og tyngde er på de danske aviser.

Den anden kategori, distriktsaviser – også kaldet lokalblade, gratisaviser eller ugeaviser – tæller op mod 15 mio. sider. Denne avisvariant vandt udbredelse fra slutningen af 1800-tallet og er gennem tiden vokset til at blive en fyldig del af markedet for trykt annoncering og lokal information. Ligesom dagbladene bliver distriktsaviserne pligtafleveret og bevaret i avismagasinet i Skejby, Aarhus. Indtil videre er de blevet holdt uden for digitaliseringsarbejdet.

Mikrofilm til bevaring og tilgængeliggørelse

Siden 1950’erne er dagbladene blevet mikrofilmet, mens distriktsaviserne som hovedregel ikke er blevet det. De første mange år blev opgaven løst af det københavnske firma Minerva Mikrofilm, der på kommerciel basis mikrofilmede de landsdækkende og største dagblade. Kopier af mikrofilmene blev solgt til biblioteker, arkiver og udgiverne selv.

I 1976 begyndte Statsbiblioteket sideløbende at filme de mindre regionale dagblade. Grunden var først og fremmest ønsket om en stærkere bevaringsindsats, og mikrofilm blev anset for en rigtig god sikkerhed mod ødelæggelse og gradvist forfald.

Ved hjælp af mikrofilm fik man en væsentlig smidigere lokal brugerbetjening, når kopier af mikrofilm blev distribueret ud på landets folke- og forskningsbiblioteker. Bibliotekerne slap dermed for dels at opbevare aviser i bunker og dels at transportere avisbind frem og tilbage fra magasinerne.

Mikrofilmning stoppede i 2016

Ikke kun dagblade, der udkom løbende, men også retroaviser, dvs. ældre aviser, blev mikrofilmet. En Aviskomite med repræsentanter fra forskningsbibliotekerne udvalgte de titler, man på det tidspunkt anså for at trænge mest ud fra forsknings- og bevaringsmæssige hensyn. I løbet af en årrække blev de udvalgte titler sikret. I 1998 blev Aviskomiteen nedlagt, men det betød ikke, at retrofilmningen stoppede. Aktiviteten fortsatte indtil 2016, men uden at komme til vejs ende med alle de ældre aviser.

I takt med at flere og flere aviser udkom på nettet – via fx avisernes egne hjemmesider – blev mikrofilm rundt omkring på bibliotekerne udfaset. I lyset af it-udviklingen syntes mange, at mikrofilm efterhånden var noget gammeldags. Efter at have været alene om filmningen i nogle år stoppede Statsbiblioteket helt i 2016, og af de dagblade, der stadig udkommer, er årgang 2015 den sidste, der findes på mikrofilm.

Hvor stor en del af aviserne er på mikrofilm?

70% af de 74 mio. sider dagblade er mikrofilmet. Dvs. ca. 52 mio. sider der kan opdeles i:

  • 35,5 mio. sider skannet og søgbare i Mediestream
  • 8,2 mio. sider ældre aviser
  • 8,6 mio. sider nyere aviser fra de seneste 12 år

Med andre ord – der kunne godt digitaliseres mere ud fra mikrofilm, hvis der var penge til det. Men selv hvis vi havde penge nok, skulle det overvejes nøje, dels fordi de ældre aviser ofte er ufuldstændigt filmet, og dels fordi der er et stort indhold af sider, der allerede findes i Mediestream. Det var nemlig ofte praksis at filme alle lokaludgaver og aflæggere i sin helhed, og det betyder, at masser af sider er ens. Også nyere film fra midt i 2000’erne til 2015 ser vi bort fra, fordi vi her er godt dækket ind med e-udgaver i form af pdf-filer, der stammer direkte fra udgiverne. Opsummeret kan vi sige, at det, der findes i Mediestream nu, er baseret på de film og de titler, som vi har fundet bedst egnede og mest nødvendige at digitalisere.

Digitalisering i fremtiden

I det forrige blogindlæg ”Vi fortsætter digitalisering i lavere tempo og bedre kvalitet” fortalte vi om den nuværende metode med digitalisering af originalaviser med to skannere. Vi forventer at fortsætte ad den vej i de kommende år, mens vi samtidig holder øje med udviklingen af teknik og software. Det er dog ikke det eneste scenarie: Vi kan fx investere i flere skannere, kombinere flere skannere med yderligere digitalisering af egnede mikrofilm og/eller få skannet originalaviser hos eksterne leverandører.

Flere hundrede år

Så det bringer os tilbage til spørgsmålet: Hvor længe vil det tage, før alle aviserne er digitaliseret? Svaret afhænger først og fremmest af midlerne, vi har til rådighed. Med det nuværende tempo på ca. 75.000 sider om året vil det tage flere hundrede år.

Uanset om vi får flere midler eller ej, skal vi udvælge og prioritere aviser til digitalisering ud fra de rette kriterier, og et meget vigtigt kriterium er: Hvilke aviser er i størst fare for nedbrydning? Digitaliseringsarbejdet med det fokus bliver intensiveret i den kommende tid.

Klargøring af avisbind

Tekst: Martin Lund
Fotograf: Henrik Storgaard Sørensen/Det Kgl. Bibliotek

Samarbejdet med vores leverandør Ninestars er nu slut. Vi er naturligvis rigtig glade for, at projektmålet er nået – mere end 35,4 mio. avissider er digitaliseret, og næsten alle har nu fundet vej i Mediestream. Det svarer til ca. halvdelen af de dagbladssider, der ligger i vores avismagasin i Skejby, Aarhus.

Flere aviser og ny metode

Vi har altså langt fra digitaliseret alle aviser i samlingen, og derfor fortsætter vi med at digitalisere aviser, der på sigt bliver tilgængelige for brugerne. Denne gang sker digitaliseringen dog med papiraviserne som grundlag, og dette arbejde bliver udført internt på Det Kgl. Bibliotek i Statens Avissamling.

Til forskel fra tidligere tiders mikrofilmning har vi nemlig nu skiftet til digitalfoto (også kaldet skanning), som giver en bedre kvalitet: flere detaljer, større skarphed og farver i stedet for sort-hvid.

Valg af aviser til digitalisering

Prioriteringen af, hvilke aviser vi skanner fremadrettet, er bestemt ud fra flere kriterier, herunder:

  • Lukning af huller i Mediestream, fx Frederiksborg Amts Avis 1908-19 og Ringkøbing Amts Dagblads ældre årgange. Det sker både af hensyn til sikring og bevaring, idet hullerne skyldes manglende mikrofilm, men også af hensyn til brugeroplevelsen i Mediestream
  • Sikring af aviser der er særligt truet af forfald ved at digitalisere dem og dermed have bevaret indholdet
  • Generering af ekstra (digital) kopi af aviser der kun findes i ét eksemplar.

Skanning af avisbind

En 5-benet proces

Digitalisering og tilgængeliggørelse af papiraviser er en 5-benet proces, der består af:

  • klargøring af avisbind
  • fotografering/skanning
  • navngivning af filer
  • bevaring af filer og
  • tilgængeliggørelse af filer.

Digitaliseringen begynder med klargøring af avisbindene, så vi kan være sikre på at opnå et tilfredsstillende resultat ved skanning. Samtidig kontrollerer vi bindene for fejl og mangler. Hvis vi kan finde evt. manglende avisnumre i et andet avisbind, supplerer vi med dem. Samtidig opretter vi en fejllog, der følger bindet undervejs, og som løbende opdateres i den videre proces.

Et klargjort bind, der nu kaldes et job, omfatter typisk op mod 1.200 sider. Jobbet startes op på skanneren efter en ganske bestemt procedure og grundlæggende indstillinger af afmaskning mm. Undervejs får billedfilerne automatisk tildelt et løbenummer.

Efter skanning bliver alle filer navngivet manuelt efter faste konventioner. Filerne placeres de korrekte steder i vores it-systemer, så de let kan findes frem igen.

Det sidste ben i processen

Det femte ben i processen er endnu ikke helt på plads, men ambitionen er naturligvis, at nyskannede aviser bliver tilgængelige i Mediestream, kort tid efter de er blevet digitaliseret. Indtil den femte og sidste del er på plads, fortsætter vi med at digitalisere papiraviser, så vi sikrer bevaring af deres indhold, og de på sigt kan blive tilgængelige online.

 

Fotograf: Henrik Storgaard Sørensen/Det Kgl. Bibliotek

Slut på den manuelle kontrol

Avisdigitaliseringsprojektet lakker så småt mod enden. De sidste mikrofilm er forlængst sendt af sted, og nu har vi også afsluttet den manuelle kontrol af de digitale filer.

I alt 200.000 af de mere end 35 mio. digitaliserede sider er blevet kontrolleret manuelt inden upload til Mediestream.

Kvalitetssikring

Sideløbende med den manuelle kvalitetskontrol er der foretaget en automatisk kontrol. Tilsammen har kontrollerne fanget mange fejl i både originalmaterialet, dvs. aviserne og mikrofilmene, og i metadata og billedfiler. Hvor det har været muligt, er fejlene blevet rettet af leverandøren, mens andre fejl først vil blive rettet senere, fx manglende numre.

Holdet i Statens Avissamling

På billedet øverst ses en del af det hold, der har udført opgaven siden januar 2014, trykke “godkendt” på den sidste side. Fra venstre er det Helle Røddik, Søren Bombæk, Vibe Kellermann, Henrik Storgaard Sørensen og Martin Lund, som alle arbejder med Statens Avissamling.

%d bloggers like this: