Mikrofilm
Digitalisering i Projekt Avisdigitalisering kommer til at foregå ved at scanne mikrofilm. Langt størstedelen af de aviser Statsbiblioteket ønsker at digitalisere ligger på mikrofilm. Digitalisering på baggrund af mikrofilm er den billigste løsning, og ved at vælge den metode bliver det muligt at få digitaliseret flere avissider end ved at bruge papirudgaverne.
Hvad er en mikrofilm?
Begrebet mikrofilm bruges for flere mikroformer, herunder mikrofilm og microfiches. Mikrofiche svarer til et postkort lavet af negativfilm fyldt med meget små negativbilleder. Mikrofilm er til trods for navnet ikke specielt mikroskopisk i størrelse. Mikrofilm findes som 35 eller 16 mm rullefilm. 35 mm filmen er ca. 30 m lang og rummer omkring 1.000 avissider. 16 mm filmen er ca. 40 m lang og rummer omkring 1.200-1.500 eksponeringer. Statsbibliotekets aviser er mikrofilmet på 35 mm film.
.
Eksempel på negativmikrofilm (avisen Jydske Tidende Sønderborg, 1978
.
Når en avis mikrofilmes, bliver der først lavet en negativfilm og derefter en positivfilm. Positivfilmen bruges i stedet for originalavisen (for at beskytte denne mod slitage), mens negativfilmen placeres i et arkiv. I forbindelse med digitalisering er det negativfilmen, der vil blive brugt.
Mikrofilm og biblioteker
Mikrofilm er blevet brugt siden midten af 1800-tallet – bl.a. til informationsudveksling per brevdue. I midten af 1930’erne fik biblioteker og arkiver øjnene op for mikrofilmen som medie til sikring af deres materialer. Eftersom avispapir er meget skrøbeligt og ikke har godt af hyppig brug, startede biblioteket på Harvard University projektet Foreign Newspaper Microfilm Project for at beskytte originalaviserne. Projektet eksisterer den dag i dag. Da firmaet Eastman Kodak i 1935 begyndte at filme og udgive The New York Times på 35 mm mikrofilm, var æraen for mikrofilmning af aviser skudt i gang.
Mikrofilm på Statsbiblioteket
Statsbiblioteket har i sin egenskab af nationalbibliotek en forpligtelse til at bevare alle danske aviser for eftertiden. I 1950’erne begyndte mikrofilmning af de mest benyttede aviser, en opgave som firmaet Minerva oprindeligt stod for. Siden 1. april 1976 har Statsbiblioteket selv løbende filmet aviserne og har også selv stået for størstedelen af den retrospektive filmning af samlingen. Arbejdet med at mikrofilme aviserne foretages i dag hos Statens Avissamling. Statsbiblioteket mikrofilmer ca. 850.000 avissider i alt om året, både dagblade der løbende udkommer og ældre aviser.
Mikrofilm som medie til langtidsbevaring
Mikrofilm – især farvemikrofilm – er et fremragende medie til langtidsbevaring. Konventionelle farvefilm (negativ- og lysbilledfilm) har ikke ret meget tilfælles med farvemikrofilm. Negativ- og lysbilledfilm blev frem for alt udviklet til hurtigt at kunne tage billeder. Deres billedopløsning såvel som deres kemiske og fysiske sammensætning er ikke velegnet til langtidsbevaring. Det er mikrofilm til gengæld. De udmærker sig bl.a. ved fremragende farvegengivelse og farver, der kan holde til lyspåvirkning uden kvalitetstab i lang tid. Faktisk garanterer firmaet Ilford i Schweiz, som i dag er den eneste leverandør på verdensplan, der producerer mikrofilm til langtidsbevaring, en holdbarhed på 500 år.
På Statsbiblioteket bliver mikrofilmene ikke kasseret efter digitalisering. De bliver lagt tilbage i et sikret og klimastyret arkiv som en del af bibliotekets bevaringsstrategi.
Skriv et svar