Avisdigitalisering

Her kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om avisdigitaliseringsprojektet.

Finder du ikke svaret på lige præcis dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@kb.dk.

• Hvorfor bliver mikrofilmene og ikke papirudgaverne digitaliseret?
• Hvornår kan man få adgang til aviserne?
• Hvorfor vil der være begrænset adgang til nogle af aviserne?
• Hvordan har man valgt de aviser, der skal digitaliseres?
• Hvordan får den danske borger indflydelse på, hvilke titler der skal digitaliseres?
• Hvordan får man en avistitel med på digitaliseringslisten?
• Hvem ejer filerne, når aviserne er blevet digitaliseret?
• Hvorfor bliver aviserne digitaliseret?
• Hvad sker der med de aviser, der ikke bliver digitaliseret nu?
• Hvordan kan man være sikker på, at alle siderne i en avis bliver digitaliseret?
• Hvad sker der, hvis kvaliteten af de skannede billeder er for dårlig? Bliver de lavet om?
• Hvornår er digitaliseringsprojektet slut?
• Har Det Kgl. Bibliotek egentlig lov til at digitalisere aviserne?
• Hvorfor er det et udenlandsk firma, der digitaliserer mikrofilmene?
• Hvordan sikrer man, at de digitale aviser også kan læses om 5, 10, 15 år?
• Hvad sker der med avissamlingen på det gamle Det Kongelige Bibliotek?

• Hvorfor bliver mikrofilmene og ikke papirudgaverne digitaliseret?

Vi har valgt at digitalisere mikrofilm fremfor papirudgave, fordi vi på den måde kan få digitaliseret flest mulige avissider og dermed også vil kunne sikre bevaring af flest mulige sider. Det giver os samtidig også mulighed for at stille flere titler og sider til rådighed for brugerne.

• Hvornår kan man få adgang til aviserne?

Sideløbende med digitaliseringsprojektet er vi begyndt forarbejdet til at få etableret en online adgang til aviserne. Hos Det Kgl. Bibliotek bliver aviserne tilgængelige via Mediestream, som er bibliotekets indgang til de digitale samlinger.

De første avissider vil være tilgængelige i løbet af foråret 2015. Intentionen er, at vi lægger avissiderne i Mediestream, efterhånden som vi får dem leveret.

• Hvorfor vil der være begrænset adgang til nogle af aviserne?

En stor del af aviserne er dækket af ophavsretsmæssige begrænsninger, så derfor vil det kun være de ældste aviser, der er frit til rådighed for alle online. Det ligger dog endnu ikke fast, hvor grænsen mellem frit tilgængelige og ophavsretsdækkede aviser går. Det bliver først afklaret i løbet af det kommende år.

Men da aviserne er pligtafleverede, har enhver borger mulighed for at få adgang til alle de digitaliserede aviser på de to pligtafleveringsinstitutioner – Det Kgl. Bibliotek Aarhus / København og Det Danske Filminstitut – hvor man kan benytte Mediestream til at læse i aviserne.

• Hvordan har man valgt de aviser, der skal digitaliseres?

De kriterier, vi har brugt til at udvælge avistitlerne, er beskrevet på siden Avistitler.

Vi har bestræbt os på at sikre videst mulig dækning geografisk og historisk, især i forhold til de aviser der ikke længere udkommer.

• Hvordan får den danske borger indflydelse på, hvilke titler der skal digitaliseres?

Vi har allerede fundet avistitler til de første to år af digitaliseringsprocessen, men i løbet af det tredje år vil vores brugere potentielt få chancen for at være med til at bestemme, hvilke titler der yderligere skal digitaliseres. Hvis muligheden byder sig, vil det blive annonceret på bloggen og andre steder.

• Hvordan får man en avistitel med på digitaliseringslisten?

Alle brugere er velkomne til at foreslå avistitler, som de gerne vil have digitaliseret, men vi forbeholder os ret til fortsat at udvælge titlerne i forhold de kriterier, der allerede er beskrevet på bloggen.

• Hvem ejer filerne, når aviserne er blevet digitaliseret?

Det Kgl. Bibliotek ejer filerne med de digitaliserede aviser. Det gælder for både filerne til bevaring, formidling samt de tilhørende metadatafiler. Filerne er skabt i bevaringsmæssig sammenhæng og bruges til at sikre avisernes indhold for fremtidige brugere.

• Hvorfor bliver aviserne digitaliseret?

Digitalisering af aviserne sker først og fremmest af bevaringsmæssige hensyn. At vi som et resultat af dette kan give brugerne en klart forbedret adgang til at kunne søge og læse i aviserne, gør bevaringsarbejdet endnu mere værdifuldt.

• Hvad sker der med de aviser, der ikke bliver digitaliseret nu?

Vi har ca. 100 millioner avissider i Statens Avissamling, og lidt under en tredjedel af samlingen bliver digitaliseret i denne omgang. Hvad der kommer til at ske i forhold til resten af samlingen, er endnu ikke afklaret. Vores fokus ligger p.t. på digitalisering af mikrofilmene

• Hvordan kan man være sikker på, at alle siderne i en avis bliver digitaliseret?

Vi kan ikke være 100 % sikre på, at alle siderne i en avis bliver digitaliseret. Vi har godt styr på mikrofilmene og deres dækningsgrad i forhold til mikrofilmede sider, inden de bliver sendt til digitalisering. Når filerne kommer tilbage til biblioteket, gennemgår de både en automatisk og en manuel kontrol. Finder vi fejl i en leverance, som er opstået i digitaliseringsprocessen, beder vi om at få rettet fejlene og få siderne leveret igen.

Når samlingen bliver åbnet for brugerne online, finder vi for alvor ud af, om vi har misset enkelte sider i digitaliseringsprocessen. Intentionen er, at brugerne vil kunne indrapportere evt. fejl og mangler til os, når de arbejder med samlingen. Derefter er det op til os at finde ud af, hvordan vi udfylder eventuelle huller.

Vores viden om avissamlingen er stor, og indholdet er velbeskrevet, så vi ved på forhånd, hvor der fx er huller i dækningen. Vi har forskellige registranter over aviserne, fx Registrant over aviser i Statens Avissamling  og Avismikrofilm i Statsbiblioteket. Samtidig har vi oversigter, der fortæller os, hvornår en avis ikke er udkommet fx pga. strejke.

• Hvad sker der, hvis kvaliteten af de skannede billeder er for dårlig? Bliver de lavet om?

Kvaliteten af mikrofilmene i vores samling er generelt god. Vi ved dog, at med en samling på 32 millioner sider, så vil der være avissider, der ikke er optimale – heller ikke i forhold til det generelle niveau for mikrofilm. Vi kommer ikke til at gennemgå alle mikrofilmene, inden de bliver sendt til digitalisering. Dertil er samlingen for omfattende, og værdien af gennemgangen for lille.

Hvis det viser sig, at vi i vores kvalitetskontrol af filerne finder et omfattende antal sider, der ikke lever op til vores kvalitetskrav, vil vi undersøge, hvordan vi evt. kan rette op på den dårlige kvalitet.

• Hvornår er digitaliseringsprojektet slut?

Vi regner med, at digitalisering kommer til at foregå i løbet af 2014-2017. Målet er, at vi efter de fire år har digitaliseret ca. 35 millioner avissider, men når vi har med så store mængder at gøre, så kan der ske ting, der forsinker processen. Vi har forsøgt at tage højde for alle kendte risici, men der kan selvfølgelig opstå fuldstændigt uventede ting.

• Har Statsbiblioteket egentlig lov til at digitalisere aviserne?

Aviserne i Statens Avissamling er afleveret til biblioteket som en del af Pligtafleveringsloven. Biblioteket har bevaringsansvaret for samlingen og for at sikre bevaringen bedst muligt, har vi valgt at digitalisere aviserne, så brugerne kan låne en digital fil frem for en original avis eller en mikrofilm.

• Hvorfor er det et udenlandsk firma, der digitaliserer mikrofilmene?

Digitaliseringsopgaven har været sendt i lovpligtigt EU-udbud, og alle interesserede firmaer har haft lige mulighed for at byde ind på løsningen af opgaven. Vi har derefter valgt det firma, der efter vores vurdering kunne løse opgaven bedst i forhold til vores krav om kvalitet og effektivitet.

• Hvordan sikrer man, at de digitale aviser også kan læses om 5, 10, 15 år?

Digitalisering og online adgang gør det meget nemmere for brugerne at læse i aviserne fremfor at skulle møde op på fx Det Kgl. Bibliotek for at læse i en fysisk avis eller benytte en mikrofilmlæser. Digitale aviser skal dog plejes for også at kunne læses i fremtiden. Filer kan blive ødelagt, eller de programmer, der tidligere har kunnet læse en fil, findes ikke mere.

Derfor er digital langtidsbevaring et område, som Det Kgl. Bibliotek fokuserer på i sine arbejdsprocesser i forhold til de nationale samlinger.  Vi udvikler selv en række it-systemer til bevaring af digitalt materiale, og deltager i nationale og internationale projekter, netværk og konferencer om emnet. Samtidig genererer vi også selv viden om, hvordan digital bevaring sker på den bedst mulige måde. Vi følger med i den internationale udvikling i forhold til bevaringsformater, regelmæssige check af samlingerne samt optimering af den organisation, der er nødvendig at have på plads for i det hele taget at kunne udføre digital bevaring.

Læs mere om digital bevaring på websitet digitalbevaring.dk.

• Hvad sker der med avissamlingen på det gamle Det Kongelige Bibliotek?

Alle aviser pligtafleveres i to kopier til Det Kgl. Bibliotek. Den ene bevarer vi i Statens Avissamling på vores adresse i Skejby, Aarhus. Den anden sendes til København, hvor aviserne bliver opbevaret på forskellige lokationer. Denne fordeling har været brugt igennem mange år.

Digitaliseringen af ca. en tredjedel af samlingen giver mulighed for at ændre bevaringsstrategien. Fremover bevares aviserne i minimum tre formater: papir, mikrofilm og digitalt. Med tilføjelsen af det digitale format er det ikke længere nødvendigt at bevare to papirkopier.  Det er dermed oplagt at skille sig af med eventuelle dubletter for at spare plads. Hvordan denne kassation kommer til at ske, er der endnu ikke taget stilling til. Én ting er dog sikker – enhver kassation i de nationale samlinger sker kun efter meget nøje overvejelser og efter check hos alle relevante interessenter.