I begyndelsen af hver måned laver vi en opgørelse over hvilke titler og årgange, der er kommet i Mediestream Aviser i løbet af den foregående måned. Nu er oversigten for august 2017 klar.
Den ældste avis i denne omgang er tysksprogede Lyna, som udkom første gang i 1797 i Haderslev. Børsen er ny i Mediestream, mens B.T. med tilføjelsen af 46 nye årgange næsten er komplet. Og hvis man har adgang til de ejerløse aviser på sit lokale folkebibliotek, kan man glæde sig over, at Bornholms Avis, Folket (Silkeborg), Klokken 5, Nordjyllands Social-Demokrat og Langelands Folkeblad nu også kan findes digitalt.
P.t. ligger der nu mere end 32 mio. avissider i Mediestream.
Skriv et svar