Statens Avissamling er en af de største samlinger på Statsbiblioteket. Med sine mere end 75 millioner avissider, 991 titler og dækning tilbage til midten af 1600-tallet, skulle man tro, at vi havde alle årgange af alle aviser, men det er desværre ikke tilfældet. Vi mangler bl.a. nemlig papirudgaver fra diverse årgange af Lolland-Falsters Stiftstidende:
- Kongelig allernaadigst priviligerede Lollands og Falsters Adresse-Contoirs Avis (1806-1807) (01.09.1806 – 31.12.1807)
- Kongelig allernaadigst priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger for Lollands og Falsters Stift (1808-1809) (01.01.1808 – 30.06.1809)
- Lollands Falsters Stifts Kongelig priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, som forsendes med Ride-Posten (1809-1824) (04.07.1809 – 31.12.1811) og hele årgang 1815.
Årgangene 1809-1811 har vi på mikrofilm og dermed findes de i Mediestream, men vi har desværre ikke de originale trykte udgaver inden for de nævnte perioder. Årgang 1815 mangler vi helt. Findes de fortsat et eller andet sted, modtager vi dem meget gerne til indlemmelse i samlingen samt på sigt også digitalisering og tilgængeliggørelse i Mediestream. Skriv til kontakt@kb.dk hvis du kan hjælpe os.
[…] midten af maj måned 2016 efterlyste vi årgange af Lolland-Falsters Stiftstidende. Til vores store glæde – og overraskelse […]
LikeLike