Denne gang slår vi rekorden med hensyn til antallet af nye titler, som vi sender til digitalisering på en gang.
Scanning.dk har netop afhentet de følgende ni nye titler:
- Flyveposten: 2. januar 1845 – 31. marts 1870
- Kjøbenhavnsposten: 2. januar 1827 – 31. juni 1856 og 1. juni 1858 – 31. marts 1859
- Forposten: 1. januar 1843 – 29. december 1844
- Morgenposten: 2. december 1844 – 30. december 1872
- Viborg Stiftstidende: 4. januar 1773 – 31. december 1937
- Ribe Stiftstidende: 1. januar 1786 – 31. december 1960
- Lolland-Falsters Stiftstidende: 1. januar 1809 – 30. juni 1960
- Fædrelandet: 14. september 1834 – 31. marts 1882
- Esbjerg Avis: 2. januar 1890 – 4. maj 1918
Desuden bliver de sidste kasser med Midjyllands Avis også sendt med i denne omgang.
Læs mere om titlerne i opslagsværket De Danske Aviser.
Vi sender løbende titler af sted til digitalisering. Se listen over aviser der er på vej igennem digitaliseringsmaskinen og de kandidater, der har en chance for at blive udvalgt.
Når de digitaliserede avissider er godkendt i vores automatiske og manuelle checks, bliver de tilgængelige i Mediestream Aviser.
Aviser udgivet før 1. januar 1916 kan man frit søge og læse i hjemmefra. Aviser udgivet efter 31. december 1915 kan man læse i på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Filminstitut. Læs mere om adgang.
Det er dejligt, at digitaliseringen skrider så planmæssigt frem.
Geografisk kan man vel nu se frem til digitalisering af Jyske Tidende og Kolding Folkeblad?
Jeg har et forskningsprojekt, der er sat på standby indtil digitaliseringen af disse 2 dagblade. Det spiller næppe nogen rolle i overvejelserne, men jo før denne digitalisering kommer, jo bedre stillet vil jeg / vi være med projektet.
LikeLike
Det er givet for meget forlang – men er der en god begrundelse for at Kolding Avis, Kolding Folkeblad og Jyske Tidende, Kolding kun er mulige kandidater til digitalisering?
LikeLike
Mange tak for kommentarerne.
Jeg vil tage dine forslag med til den gruppe af folk, der har ansvaret for at udvælge titler til digitalisering. Det er som allerede nævnt dog ikke en garanti for, at de bliver udvalgt og sendt til digitalisering.
De nævnte titler er udtaget som relevante på lige fod med de øvrige titler på listen.
Mange hilsner
Karen
LikeLike
Bare lige for fuldstændighedens skyld – kunne det mon overvejes nok en gang, om ikke Kolding Avis og Kolding Folkeblad kunne blive snarlige kandidater til digitalisering?
Jeg har et umiddelbart behov i forbindelse med vigtige dele af et lokalt forskningsprojekt.
Hvis andre af de udvalgte kandidater har tilsvarende, skal der selvfølgelig prioriteres på lige fod.
Men altså her et formuleret behov!
LikeLike
Mange tak for kommentaren.
Jeg har noteret, at du er meget interesseret i at få digitaliseret de to titler. Og at du skal bruge dem i forbindelse med et lokalt forskningsprojekt.
Når titler bliver valgt ud, stræber vi efter at sikre både geografisk, politisk og tidsmæssig spredning. Samtidig forsøger vi også at digitalisere titler, hvor i det mindste en del af dens årgange er ældre end 1916. Der er altså en række forskellige kriterier, vi forsøger at tage hensyn til i udvælgelsen.
Mange hilsner
Karen
LikeLike