Statens Avissamling dækker p.t. over 991 titler på danske dagblade – se Registrant over aviser i Statens Avissamling. Den ældste avis er fra 1668, og den nyeste er fra i går. Aviserne er primært afleveret til Statsbiblioteket som en del af den danske Pligtafleveringslov – en mindre del af kommet til på anden vis bl.a. gennem gaver. Det har derfor været lidt af en udfordring at udvælge den første portion aviser til digitalisering. Listen er udarbejdet i samråd med Det Kongelige Bibliotek. Bemærk i øvrigt at Statens Avissamlings Registrant og Projekt Avisdigitalisering kun dækker dagblade og ikke distriktsblade/ugeaviser. Distriktsaviserne er dækket af en særskilt registrant.
Projektet stiler mod at digitalisere ca. 32 millioner avissider. Denne første portion dækker over ca. 20 millioner avissider, så der er stadigvæk plads til at udvælge ca. 12 millioner sider.
Kriterier for udvælgelse
Vores valg af avistitler til digitalisering i første runde tager udgangspunkt i de følgende udvælgelseskriterier (listet i ikke-prioriteret orden):
a) Avistitler som findes komplet på mikrofilm.
b) Komplette avistitler – dvs. titler som kan digitaliseres fra start til nu, eller til det år hvorfra digitale kopier kan skaffes ad andre veje, f.eks. fra aviserne selv.
c) Mikrofilm som har en god kvalitet.
d) Avistitler som kan have forretningsmæssig interesse. Tilstedeværelsen af muligheden for at skaffe ekstern finansiering fra f.eks. nulevende aviser, lokale fonde og organisationer.
e) Avistitler som findes i dublet på Det Kongelige Bibliotek.
Avistitler
Bemærk, at titlerne i nedenstående tabel IKKE er listet i den rækkefølge, vi planlægger at digitalisere dem, men at de optræder i alfabetisk rækkefølge. Efterhånden som projektet skrider frem, vil vi fortælle mere om, i hvilken rækkefølge de forskellige titler bliver digitaliseret.
De er også værd at bemærke, at listen er dynamisk – efterhånden som projektet skrider frem, vil vi undersøge og vægte de forskellige titler i forhold til de ovenstående kriterier – f.eks. om kvaliteten af mikrofilmene er høj nok, samt om dækningen på mikrofilm af den udvalgte titel er tilfredsstillende. Nogle titler vil potentielt falde ud af listen, mens andre vil blive tilføjet.
Avistitel | Sted | Periode |
Aktuelt / Socialisten / Det fri Aktuelt / Social-Demokraten |
København | 1871-2001 |
Arbejderbladet / Land og Folk / Solidaritet |
København | 1921-1922 1934-1941 1945-1990 |
Arbejderen. København | København | 1982 ff |
B.T. | København | 1916 ff |
Berlingske Tidende + øvr. titler |
København | 1749 ff |
Bornholms Tidende | Bornholm | 1866 ff |
Børsen | København | 1896 ff |
Corsaren | København | 1840-1855 |
Dagbladet. Østsjællands Folkeblad | Køge | 1876 ff |
Dagen | København | 1803-1843 |
Dagens Nyheder / Nationaltidende |
København | 1868/ 1876-1961 |
Flensborg Avis, Danm.udg, Fælles udg. |
Flensborg | 1868 ff |
Fredericia Dagblad | Fredericia | 1890 ff |
Frederiksborg Amts Avis | Hillerød | 1874 ff |
Fyens Stiftstidende / Morgenposten Fyens St. |
Odense | 1772 ff |
Fædrelandet | København | 1834-1882 |
Helsingør Dagblad | Helsingør | 1867 ff |
Helsingørs Avis | Helsingør | 1798-1936 |
Herning Folkeblad | Herning | 1869 ff |
Holstebro Dagblad / Dagbladet Holstebro (Struer) |
Holstebro | 1881 ff |
Horsens Folkeblad | Horsens | 1866 ff |
Information | København | 1945 ff |
Jydske Tidende / JydskeVestkysten |
Haderslev | 1929-1948 |
Jydske Tidende / JydskeVestkysten |
Sønderborg | 1942 ff |
Jydske Tidende/ JydskeVestkysten (Åbenrå/Tønder) |
Åbenrå | 1942 ff |
Jyllands-posten. Morgenavisen | Århus | 1871 ff |
Kjøbenhavnsposten | København | 1827-1853 |
Kolding Folkeblad / Folkebladet Sydjylland / JydskeVestkysten 7 |
Kolding | 1872 ff |
Kristeligt Dagblad | København | 1896 ff |
Lemvig Folkeblad | Lemvig | 1874 ff |
Licitationen | København | 1908 ff |
Lolland-Falsters Folketidende | Nykøbing F. | 1873 ff |
Lolland-Falsters Stiftstidende | Nykøbing F. | 1809-1960 |
Morsø Folkeblad | Nykøbing Mors | 1877 ff |
Nordjyske Stiftstidende | Ålborg, Frederikshavn, Hjørring m.fl. |
1999 ff |
Nordschleswiger, Der | Åbenrå | 1951 ff |
Politikens Ugeblad for danske i Udlandet / Politiken Weekly |
København | 1909 ff |
Randers Amts Avis | Randers | 1810 ff |
Ribe Stiftstidende | Ribe | 1786-1960 |
Ringkjøbing Amts Dagblad | Ringkøbing | 1880 ff |
Ringsted Folketidende / Folketidende / Dagbladet |
Ringsted | 1871 ff |
Roskilde Dagblad / Dagbladet |
Roskilde | 1878 ff |
Samsø Posten | Samsø | 1906 ff |
Silkeborg Avis / Midtjyllands Avis |
Silkeborg | 1857 ff |
Skive Folkeblad | Skive | 1880 ff |
Svendborg Avis / Fyns Amts Avis |
Svendborg | 1863 ff |
Thisted Amts Tidende / Thisted Dagblad |
Thisted | 1882 ff |
Vejle Amts Folkeblad | Vejle | 1865 ff |
Vestkysten / JydskeVestkysten. Esbjerg |
Esbjerg | 1918 ff |
Viborg Stifts Folkeblad | Viborg | 1877 ff |
Hvad med Fædrelandet 1939-1945 ?
LikeLike
Denne bruttoliste er kun det første skridt på vejen. Selv hvis alle titler på listen faktisk bliver digitaliseret, har vi stadig plads til at vælge flere til digitalisering senere. På det tidspunkt vil Fædrelandet komme i betragtning på linje med de mere end 900 andre titler, der ikke står på denne bruttoliste.
Vi har endnu ikke besluttet, hvordan vi udvælger nye titler, når vi har arbejdet os igennem bruttolisten. En af metoderne kunne være at bede interesserede om at indsende begrundede forslag til hvilke titler, der bør prioriteres. En anden kunne være at lave en offentlig afstemning om et udvalg af titler. En tredje metode kunne være at bede et panel af f.eks. historikere, medieforskere og repræsentanter fra eksisterende dagblade om at vælge ud blandt de mange titler. Det er kun et par af de metoder, vi kan vælge at benytte os af. Hvad vi end beslutter os til, vil det blive annonceret her på bloggen.
LikeLike
Skuffende at Adresseavisen 1749-1909 ikke blev valgt. I forbindelse med et indblik i datidens Danmark er den både mediehistorisk og kulturhistorisk langt mere interessant end den samtidige Berlingske Tidende.
LikeLike
Adresseavisen er ganske rigtigt både mediehistorisk og kulturhistorisk meget interessant. Vi har den allerede liggende på mikrofilm, skannet fra start til slut, og den har også tidligere været tilgængelig på Statsbibliotekets hjemmeside. Adresseavisen er altså tidligere blevet digitaliseret, men vi synes ikke, at den har en kvalitet, der lever op til vores nutidige krav.
Avisen har ikke været tilgængelig online de sidste par år, fordi Statsbiblioteket ikke har haft et system, der kunne præsentere filerne. Vi får dog jævnligt forespørgsler fra forskere og andre, der gerne vil vide, hvornår de igen kan få adgang til at læse i titlen online, og vi har absolut ikke glemt den.
Eftersom vi allerede nu ved, at der er efterspørgsel på Adresseavisen, kunne den sagtens være en potentiel kandidat til vores digitaliseringsliste over titler med prioritet 2.
I løbet af efteråret 2012 går vi i gang med at udarbejde listen over prioritet 2 avistitler. Vi har endnu ikke endeligt besluttet, hvordan vi vælger disse titler ud, men hvis der bliver mulighed for at foreslå kandidater til digitalisering, vil vi bl.a. annoncere det på denne blog.
LikeLike
Jeg er en af dem, der virkelig har savnet Adresseavisen. Det er rigtigt at det har været en blandet fornøjelse med hensyn til kvalitet af siderne at læse nogle af dem. Men det har dog som regel været bedre end ingenting. Det glæder mig naturligvis at der nu er håb forude for at Adresseavisen kommer tilbage i onlineform. Men lad det ikke var forlænge, på forhånd tak.
LikeLike
Da Adresseavisen allerede er digitaliseret, vil det da være oplagt at lægge denne online igen, man kan så senere overveje at lave en bedre ditalisering, men hvorfor ikke lægge noget op som man allerede har.
LikeLike
Her sidder jeg i Schweiz og venter og venter paa Adresseavisen. Da den endnu var paa nettet, fandt jeg en hel del til min familieforskning, som jeg ikke kan finde andre steder. Jeg er skuffet over at det skal vare saa länge. – Med venlig hilsen Helen Leuenberger-Uttenthal
LikeLike
Det er dejligt at opleve efterspørgslen på Adresseavisen, og vi har da også taget jeres henvendelser til os. Vi har udvalgt en række titler som supplement til de aviser, der p.t. er listet som mulige kandidater til digitalisering. I blandt dem er Adresseavisen.
Jeg kan desværre ikke sige præcist, hvornår Adresseavisen potentielt vil blive digitaliseret, men den er en stærkt prioriteret kandidat til at ryge tidligt af sted. Netop pga. jeres anmodninger. Så snart jeg ved mere om, hvornår den vil blive digitaliseret, skriver jeg ud på bloggen.
Det er korrekt, at vi tidligere har haft Adresseavisen liggende digitalt på Statsbibliotekets hjemmeside, og at der var mange brugere, der havde rigtig stor glæde af den i den daværende udgave. Umiddelbart virker det som en besnærende løsning at gøre de gamle filer tilgængelige igen. Sagen er dog, at filerne ikke findes i et format, som er tidssvarende og holdbart på sigt.
Samtidig har vi (Statsbiblioteket) ikke længere et præsentationssystem, som kan håndtere de gamle filer. Vi er nødt til at lave et nyt system til de digitaliserede avissider, som kan håndtere både præsentationen af dem, men også deres digitale langtidsbevaring. Vi er godt i gang med at etablere dette system, men heller ikke her kan jeg sige præcist, hvornår det bliver muligt at give adgang til aviserne. Jeg kan dog love, at jeg vil fortælle mere om det på bloggen, så snart jeg kan.
LikeLike
Det var en glædelig nyhed 🙂
LikeLike
Er der noget nyt om igen at gøre adresseavisen tilgængelig for publikum? Jeg går ud fra at man ikke kan komme hos jer og se i de originale udgaver. Det ville også være lidt besværligt at skulle rejse til Aarhus når man som jeg bor i Belgien. Vi er mange der ved at der er oplysninger i den som vi ikke kan få fat i andetsteds. Og selvom det nuværende format måske ikke er holdbart på længere sigt, har jeg svært ved at se hvorfor ma ikke kan lægge en kopi af datafilen ud på internettet indtil man har en bedre løsning – en sådan midlertidig løsning vil vel næppe præjudicere valget af en langsigtet løsning. Det synes som om vi her har et tilfælde hvor kravet om perfektion stiller sig i vejen for at potentielle brugere kan få tilfredsstillet deres behov.
LikeLike
Mange tak for kommentaren.
Forhåbentlig kan jeg glæde dig ved at fortælle at Adresse-Avisen (1759-1909) faktisk allerede ligger fuldt tilgængelig i Mediestream.
Til at starte med hed den “Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger” (1759-1854), og du kan se en oversigt over disse årgange på denne side – www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/list/doms_newspaperAuthority:uuid:39fa5737-c2a9-4d5a-988e-c260f24cd76b
På den samme side er der links til lignende sider for de andre navne, som avisen har haft igennem tiderne.
God fornøjelse med avisen!
Mange hilsner
Karen
LikeLike