I løbet af den første weekend i januar 2016 nåede vi en af de store runde milepæle i Mediestream Aviser. Avistælleren nåede endelig op på 10 mio. avissider, og som billedet viser, tæller den fortsat lystigt løs. Vi er naturligvis glade over at have rundet dette skarpe hjørne, og vi ser frem til at runde de 20 mio. sider.
Vores it-kolleger arbejder løbende på at justere og fintune systemet, så aviserne i fast tempo kan komme igennem hele flowet fra afsendelse af mikrofilm til præsentation i Mediestream. Så stort cadeau til vores it-folk for deres ihærdighed og iderigdom i at optimere it-systemerne bag Mediestream Aviser.
Som en lille tak landede denne brunsviger derfor hos dem tidligere i dag……