Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Fyens Stiftstidende’

Vi tager turen til København og Roskilde og sender de følgende to nye titler til digitalisering:

  • Dagens Nyheder: 27. september 1868 – 31. december 1909
  • Dagbladet (Roskilde): 1. oktober 1878 – 30. juni 2009

Samtidig henter Scanning.dk yderligere mikrofilm med Kolding Folkeblad og Fyens Stiftstidende.

Læs mere om titlerne i opslagsværket De Danske Aviser.

Vi sender løbende titler af sted til digitalisering. Se listen over aviser der er på vej igennem digitaliseringsmaskinen og de kandidater, der har en chance for at blive udvalgt.

Når de digitaliserede avissider er godkendt i vores automatiske og manuelle checks, bliver de tilgængelige i Mediestream Aviser.

Aviser udgivet før 1. januar 1916 kan man frit søge og læse i hjemmefra. Aviser udgivet efter 31. december 1915 kan man læse i på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Filminstitut. Læs mere om adgang.

Read Full Post »

Hjulene snurrer hurtigt i digitaliseringsmaskinen og kræver regelmæssigt nye titler, for at vi kan holde tempoet. Vi har derfor netop sendt de sidste årgange af Fyens Stiftstidende af sted til Scanning.dk. Stiftstidende fik fint følgeskab af:

  • Ringsted Folketidende / Dagbladet (Ringsted): 2.10.1871 – 31.12.2000

Se den samlede liste over avistitler sendt til digitalisering samt udvalgt som mulige kandidater til at blive digitaliseret. Hold øje med titlerne i Mediestream Aviser på denne liste.

Samtidig med at vi sender flere titler af sted, begynder vi også for alvor at kunne se effekten af digitaliseringsarbejdet i Mediestream Aviser. Siden åbningen for fire uger siden har vi fordoblet antallet af sider i indgangen, så der nu ligger mere end 2,4 millioner sider i indgangen.

Mindre justeringer

I løbet af de næste par uger sker der mindre justeringer i hele flowet fra afsendelse af mikrofilm til præsentation i Mediestream. Det betyder, at der i en kortere periode ikke kommer nye sider i Mediestream Aviser, men at det derefter vil komme til at gå endnu hurtigere at få lagt avissider i indgangen.

Inden sommerferien vil der desuden ske en opdatering af selve indgangen (brugergrænsefladen), der retter mindre fejl og uhensigtsmæssigheder, som vi har opdaget siden åbningen.

Read Full Post »

%d bloggers like this: