Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘De Vestindiske Aviser’

Her kommer lige et tip om en spændende artikel i Politiken fra 12. maj 2017 –

Folk strømmer til kurser for at lære at søge i danske arkiver på Jomfruøerne

Den vidner om, at digitalisering og adgang til historiske kilder er vigtig for alle – uanset hvor i verden man befinder sig. Som Nadine Marchena Kean, bruger af historiske kilder om Vestindien i bl.a. Mediestream Aviser og Rigsarkivets site Dansk Vestindien – Kilder til historien udtrykker det:

“Digitaliseringen er helt uvurderlig. Arkiverne er et vindue ind i, hvem vi er som folk – de giver os en identitet. Og en forståelse for vores historie. Og det er med til at flytte os fremad.”

Read Full Post »

31. marts 2017 (Transfer Day) er det 100 år siden, Danmark overdrog De Dansk-Vestindiske Øer til USA. Overdragelsen markeres bl.a. med digitalisering og formidling af originalt kildemateriale fra danske kulturarvsinstitutioner.

Avisdigitaliseringsprojektet har digitaliseret følgende aviser fra De Dansk-Vestindiske Øer:

  • The Bulletin: 1. januar  – 30. juni 1886, 1. januar  – 31. december 1887, 1. april  – 31. december 1889, 1. januar 1891 – 31. december 1916
  • The Danish West Indian: 7. juli 1900 – 24. april 1901
  • The Herald: 29. oktober 1915 – 16. august 1916, 2. juli 1917 – 10. juni 1925
  • Lightbourn’s Mail-Notes: 1. januar 1887 – 31. december 1896, 1. januar 1903 – 31. marts 1917
  • The Royal Danish American Gazette / Dansk Vestindisk Regierings Avis / St. Croix Avis: 7. juli 1770 – 31. december 1779, 1. januar 1789 – 31. december 1792, 1. september – 30. september 1793, 20. februar 1802 – 31. marts 1917
  • The Saint Croix Bulletin: 14. september 1885 – 31. januar 1917
  • The Saint Thomas Gazette / Sanct Thomæ Tidende: 1. januar 1812 – 31. december 1916
  • The Saint Thomas Herald: 8. marts 1882 – 29. december 1884
  • The West End News: 20. april 1912 – 31. marts 1917

Alle aviser og årgange ligger i Mediestream Aviser. Bortset fra årgangene 1918-1925 af The Herald kan man læse det hele, uanset hvor i verden man befinder sig.

Adgang og brug af aviserne

Adgang og brug af aviserne er dermed ikke begrænset til Danmark. Statistik for Mediestream afslører, at the Virgin Islands/Jomfruøerne kommer ind på en imponerende 9. plads over lande, der har benyttet Mediestream i perioden 1. januar – 27. marts 2017.

Brugen af Mediestream Aviser udenfor Danmarks grænser understreger behovet for digitalisering og adgang til originalt kildemateriale i form af digitale arkiver.

Read Full Post »

Vestindiske øer_samlet

Politiken bringer i dag, 29. december 2016, en spændende artikel om de mange annoncer om bortløbne slaver, som man kan finde i aviserne fra De Vestindiske Øer. Det er barsk og hjerteskærende læsning, men også et vigtigt bidrag i markeringen af 100-året for salget af De Vestindiske Øer, som finder sted i 2017.

Alle de vestindiske aviser i Statens Avissamling er blevet digitaliseret og kan læses i Mediestream.

Se oversigt over aviserne fra De Vestindiske Øer – og søg i samlingen.

Read Full Post »

Juli 2016

I begyndelsen af hver måned laver vi en opgørelse over hvilke titler og årgange, der er kommet i Mediestream Aviser i løbet af den foregående måned. Oversigten for juli 2016 er netop kommet.

Udover de sidste aviser fra De Vestindiske Øer er der tilføjet portioner af Ærø Avis og Korsør Avis, som gør dem komplette. I Kalundborg kan man glæde sig over, at Kallundborg Avis (jo, den er god nok med dobbelt-l) er kommet med, og i Slagelse og omegn kan Slagelse-Posten nok vække glæde.

Det gjorde Nordschleswigsche Zeitung ikke altid, da det var en nazistisk avis, som først stoppede med at udkomme tre måneder efter befrielsen i 1945. Nu kan avisen også findes i Mediestream. I alt er der tilføjet godt 800.000 sider.

Læs mere om bl.a. Nordschleswigsche Zeitung på sitet De Danske Aviser.

Read Full Post »

Juni 2016

I begyndelsen af hver måned laver vi en opgørelse over hvilke titler og årgange, der er kommet i Mediestream Aviser i løbet af den foregående måned. Oversigten for juni 2016 er netop kommet.

Denne gang er det med titler som Sanct Thomæ Tidende og The Saint Croix Bulletin særligt aviser fra De Vestindiske Øer, der fylder. Også Danmarks ældste avis, Den Danske Mercurius fra 1666, har sneget sig med.

Blandt de ca. 800.000 sider er desuden aviser fra Middelfart, Korsør, Tønder og Aabenraa, som øger den geografiske dækning i Mediestream Aviser endnu mere.

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: