Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘dagblade’

Forsiden af Folkebladet 1904

Tekst og foto: Martin Lund, Statens Avissamling

En læser af bloggen spurgte for nylig: ”Vil det sige, at halvdelen af samlingens avissider aldrig er blevet mikrofilmet? Det bliver et stort arbejde! Hvor længe vil det tage (eller hvor mange mandeår)?”

Tak for et spændende indspark fra en bloglæser. Det sidste spørgsmål er meget svært at besvare, for det afhænger af flere faktorer. Jeg vil dog forsøge at beskrive forudsætningerne i store træk ved at tegne et billede af Det Kgl. Biblioteks avissamling, og til sidst give et bud på de veje vi kan gå, efter avisdigitaliseringsprojektet nu er afsluttet. Fortsat sikring i form af digitalisering er nemlig nødvendig for at bevare den historiske kulturarv, der ligger gemt i de aviser, som endnu ikke er blevet digitaliseret.

En samling af dagblade og distriktsblade

Statens Avissamling er inddelt i to hovedkategorier, nemlig dagblade og distriktsaviser. Den første kategori er langt den største og ældste, og den tæller ca. 74 mio. sider. Her er medregnet godt 300 færøske, grønlandske, vestindiske, islandske og slesvig-holstenske titler. Disse aviser har vi fra de tider, hvor områderne hørte til Danmark. De er derfor en vigtig del af samlingen og er delvist digitaliserede. Hvad angår de færøske og grønlandske aviser har det igennem de seneste 20 år været landsstyrets ansvar at indsamle og bevare egne aviser, og aviserne fra den periode har vi derfor ikke. Endelig har vi en mindre gruppe udenlandske aviser, men i avissamlingen fylder de oversøiske og udenlandske aviser relativt lidt. Samlingen absolutte fokus og tyngde er på de danske aviser.

Den anden kategori, distriktsaviser – også kaldet lokalblade, gratisaviser eller ugeaviser – tæller op mod 15 mio. sider. Denne avisvariant vandt udbredelse fra slutningen af 1800-tallet og er gennem tiden vokset til at blive en fyldig del af markedet for trykt annoncering og lokal information. Ligesom dagbladene bliver distriktsaviserne pligtafleveret og bevaret i avismagasinet i Skejby, Aarhus. Indtil videre er de blevet holdt uden for digitaliseringsarbejdet.

Mikrofilm til bevaring og tilgængeliggørelse

Siden 1950’erne er dagbladene blevet mikrofilmet, mens distriktsaviserne som hovedregel ikke er blevet det. De første mange år blev opgaven løst af det københavnske firma Minerva Mikrofilm, der på kommerciel basis mikrofilmede de landsdækkende og største dagblade. Kopier af mikrofilmene blev solgt til biblioteker, arkiver og udgiverne selv.

I 1976 begyndte Statsbiblioteket sideløbende at filme de mindre regionale dagblade. Grunden var først og fremmest ønsket om en stærkere bevaringsindsats, og mikrofilm blev anset for en rigtig god sikkerhed mod ødelæggelse og gradvist forfald.

Ved hjælp af mikrofilm fik man en væsentlig smidigere lokal brugerbetjening, når kopier af mikrofilm blev distribueret ud på landets folke- og forskningsbiblioteker. Bibliotekerne slap dermed for dels at opbevare aviser i bunker og dels at transportere avisbind frem og tilbage fra magasinerne.

Mikrofilmning stoppede i 2016

Ikke kun dagblade, der udkom løbende, men også retroaviser, dvs. ældre aviser, blev mikrofilmet. En Aviskomite med repræsentanter fra forskningsbibliotekerne udvalgte de titler, man på det tidspunkt anså for at trænge mest ud fra forsknings- og bevaringsmæssige hensyn. I løbet af en årrække blev de udvalgte titler sikret. I 1998 blev Aviskomiteen nedlagt, men det betød ikke, at retrofilmningen stoppede. Aktiviteten fortsatte indtil 2016, men uden at komme til vejs ende med alle de ældre aviser.

I takt med at flere og flere aviser udkom på nettet – via fx avisernes egne hjemmesider – blev mikrofilm rundt omkring på bibliotekerne udfaset. I lyset af it-udviklingen syntes mange, at mikrofilm efterhånden var noget gammeldags. Efter at have været alene om filmningen i nogle år stoppede Statsbiblioteket helt i 2016, og af de dagblade, der stadig udkommer, er årgang 2015 den sidste, der findes på mikrofilm.

Hvor stor en del af aviserne er på mikrofilm?

70% af de 74 mio. sider dagblade er mikrofilmet. Dvs. ca. 52 mio. sider der kan opdeles i:

  • 35,5 mio. sider skannet og søgbare i Mediestream
  • 8,2 mio. sider ældre aviser
  • 8,6 mio. sider nyere aviser fra de seneste 12 år

Med andre ord – der kunne godt digitaliseres mere ud fra mikrofilm, hvis der var penge til det. Men selv hvis vi havde penge nok, skulle det overvejes nøje, dels fordi de ældre aviser ofte er ufuldstændigt filmet, og dels fordi der er et stort indhold af sider, der allerede findes i Mediestream. Det var nemlig ofte praksis at filme alle lokaludgaver og aflæggere i sin helhed, og det betyder, at masser af sider er ens. Også nyere film fra midt i 2000’erne til 2015 ser vi bort fra, fordi vi her er godt dækket ind med e-udgaver i form af pdf-filer, der stammer direkte fra udgiverne. Opsummeret kan vi sige, at det, der findes i Mediestream nu, er baseret på de film og de titler, som vi har fundet bedst egnede og mest nødvendige at digitalisere.

Digitalisering i fremtiden

I det forrige blogindlæg ”Vi fortsætter digitalisering i lavere tempo og bedre kvalitet” fortalte vi om den nuværende metode med digitalisering af originalaviser med to skannere. Vi forventer at fortsætte ad den vej i de kommende år, mens vi samtidig holder øje med udviklingen af teknik og software. Det er dog ikke det eneste scenarie: Vi kan fx investere i flere skannere, kombinere flere skannere med yderligere digitalisering af egnede mikrofilm og/eller få skannet originalaviser hos eksterne leverandører.

Flere hundrede år

Så det bringer os tilbage til spørgsmålet: Hvor længe vil det tage, før alle aviserne er digitaliseret? Svaret afhænger først og fremmest af midlerne, vi har til rådighed. Med det nuværende tempo på ca. 75.000 sider om året vil det tage flere hundrede år.

Uanset om vi får flere midler eller ej, skal vi udvælge og prioritere aviser til digitalisering ud fra de rette kriterier, og et meget vigtigt kriterium er: Hvilke aviser er i størst fare for nedbrydning? Digitaliseringsarbejdet med det fokus bliver intensiveret i den kommende tid.

Read Full Post »

%d bloggers like this: