Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Bornholms Tidende’

BornholmJP_2Så skete det endelig!

Vi har valgt de to avistitler, der skal digitaliseres først i vores projekt.

Det drejer sig om de følgende to titler:

Titlerne er udvalgt på baggrund af samarbejdsaftaler med aviserne, men optræder naturligvis også på vores bruttoliste over udvalgte titler.

På Jyllands-Posten glæder direktør for JP Medier, Jens Nicolaisen sig meget over samarbejdet med Statsbiblioteket, og særligt over at offentligheden snart kan få adgang til Jyllands-Postens journalistiske indhold – endda helt tilbage til første udgave i 1871.

“På Jyllands-Posten ser vi meget frem til at gøre denne historiske guldgrube tilgængelig for vore abonnenter. Timingen er også god, da vi i forbindelse med introduktionen af JP Premium har fået bekræftet, at en stor og stigende andel af vore abonnenter og læsere ønsker at læse Jyllands-Posten digitalt” siger Jens Nicolaisen.

Også på Statsbiblioteket glæder områdedirektør, Tonny Skovgård Jensen, sig over samarbejdet med de to aviser: Det har fra starten været et stort ønske at inkludere de nulevende aviser i vores avisdigitaliseringsprojekt. Ikke mindst for at sikre endnu større udbredelse af de digitaliserede aviser, så de kommer flere til gavn”.

Mikrofilmene er sendt af sted til Newbase GmbH, som er Ninestars’ afdeling i Hamborg, Tyskland, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår vi kan forvente at have filerne endeligt godkendt til formidling. Så snart der er nyt, lægger vi det på bloggen.

Vi opdaterer løbende siden Avistitler med oplysninger om, hvilke titler der er sendt til digitalisering. Siden beskriver også de kriterier, vi har lagt til grund for den oprindelige udvælgelse.

Vi planlægger at sende mikrofilm af sted med to ugers intervaller. Det betyder også, at vi vil kunne annoncere nye titler med ca. 14 dages mellemrum. I nogle tilfælde vil en avistitel dog være så omfattende, at det kræver mere end en afsendelse, førend alle mikrofilmene er sendt af sted. Et er dog sikkert – er mikrofilmene først skippet af sted, bliver de også digitaliseret.

Read Full Post »

%d bloggers like this: