Vi starter det nye år med at give læseadgang til hele avisårgangen 1917 i Mediestream Aviser. Dvs. at man fra dags dato hjemmefra frit kan læse i aviser udgivet før 1. januar 1918. Aviser udgivet efter 31. december 1917 skal man stadigvæk en tur til enten Det Kgl. Bibliotek i Aarhus eller København eller Det Danske Filminstitut for at kunne læse i.
Aviserne fra 1917 forbliver frie i Mediestream, og om et år frigiver vi aviserne fra endnu en årgang – nemlig 1918.
Følg med i hvilke avistitler der er tilgængelige i Mediestream på denne side. Vi fortsætter med at lægge avissider i Mediestream hver dag, og i begyndelsen af hver måned laver vi en opsamling over de titler og årgange, der er dukket op i løbet af den forrige måned.