Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘processer’ Category

Fotograf: Henrik Storgaard Sørensen/Det Kgl. Bibliotek

Slut på den manuelle kontrol

Avisdigitaliseringsprojektet lakker så småt mod enden. De sidste mikrofilm er forlængst sendt af sted, og nu har vi også afsluttet den manuelle kontrol af de digitale filer.

I alt 200.000 af de mere end 35 mio. digitaliserede sider er blevet kontrolleret manuelt inden upload til Mediestream.

Kvalitetssikring

Sideløbende med den manuelle kvalitetskontrol er der foretaget en automatisk kontrol. Tilsammen har kontrollerne fanget mange fejl i både originalmaterialet, dvs. aviserne og mikrofilmene, og i metadata og billedfiler. Hvor det har været muligt, er fejlene blevet rettet af leverandøren, mens andre fejl først vil blive rettet senere, fx manglende numre.

Holdet i Statens Avissamling

På billedet øverst ses en del af det hold, der har udført opgaven siden januar 2014, trykke “godkendt” på den sidste side. Fra venstre er det Helle Røddik, Søren Bombæk, Vibe Kellermann, Henrik Storgaard Sørensen og Martin Lund, som alle arbejder med Statens Avissamling.

Read Full Post »

Machine Gear Wheel Cogwheel  pattern.  illustration.

I ly af den nys overståede sommerferie nåede vi en af de største milepæle i avisdigitaliseringsprojektet – vi gik nemlig fra at være i pilotfase til at være i produktion!

Lige nu modtager vi 20-25.000 avissider om dagen, og målet er at komme op på at modtage i alt ca. 50.000 avissider plus diverse metadata og checksumsfiler hver hverdag.

Den ønskede marchhastighed for digitalisering, modtagelse og håndtering af filerne er altså 1.000.000 sider om måneden, men der har allerede været dage, hvor vi har nået den dobbelte hastighed og har kørt 100.000 sider igennem Statsbibliotekets it-systemer på én enkelt dag. Oplev – eller genoplev – workflowet for mikrofilmene og filerne.

At være i produktion betyder også, at vi snart sender flere avistitler af sted til digitalisering. De næste titler bliver annonceret her på bloggen, så snart det er muligt.

Vi glæder os naturligvis meget til at kunne offentliggøre de næste titler og håber, at de bliver vel modtaget.

Read Full Post »

Workflow - PREZI

Workflow for avisdigitalisering. ©Newbase GmbH og Statsbiblioteket

At få stablet en effektiv massedigitaliseringsmaskine på benene er et kæmpe projekt. Etableringen sker ikke i nattens mulm og mørke, men er en opgave, der løses ved hjælp af kommunikation, åbenhed og ihærdighed fra alle parters side.

En ting, som vi har fået et rigtig godt greb om, er workflowet for håndtering og skanning af mikrofilmene samt efterbehandling af filerne. Dvs, det flow der fører mikrofilmene fra Aarhus til Hamborg og tilbage igen, samt bringer filerne videre til de effektive og kyndige hænder hos Ninestars’ medarbejdere i Indien.

Til at illustrere flowet og de forskellige processer har Newbase GmbH, som er en afdeling af Ninestars beliggende i Hamborg, lavet en fin online præsentation, som klart er et kig værd, hvis man gerne vil have lidt bedre fornemmelse af, hvordan tingene hænger sammen.

Præsentationen ligger på Newbase GmbHs blog – Newbase Blog. I deres indlæg foreslår de, at man først klikker på “Start Prezi” knappen, derefter klikker på “Fullscreen” knappen, hvorefter man kan navigere sig igennem præsentationen ved at bruge pilene nederst i billedet.

Read Full Post »

COLOURBOX5230550

Der er ingen tvivl om det – avisdigitaliseringsprojektet er stort. Stort på antal af sider, stort på kompleksitet, stort på brugerinteresse og stort på potentiale. For Statsbiblioteket som institution er det også stort. Det er første gang, at vi binder an med et digitaliseringsprojekt af denne størrelse, og det involverer mange forskellige ansatte med vidt forskellige kompetencer.

I efteråret 2013 besluttede vi derfor, at projektet skulle dokumenteres. Ikke blot for at kunne fortælle vores eksterne interessenter om projektet, men også for bl.a. at kunne tage nogle øjebliksbilleder som senere kan findes frem og studeres nærmere. Der er lavet interviews med nøglepersoner, processer er blevet dokumenteret skriftligt, og højdepunkter er blevet filmet.

Pilotfasen er en af de processer, som vi har valgt at dokumentere på video. Og nu er videoen klar til at blive delt med resten af omverdenen. Så kom med os på en tur fra afsendelse af mikrofilmene i 3. kælder til Ninestars’ kontor i Hamborg og tilbage til Aarhus igen med modtagelse af de digitaliserede avissider.

Se videoen – Pilotfasen i levende billeder (lang udgave og kort udgave)

Vi arbejder videre med at dokumentere projektet, så forvent flere videoer, billeder og beskrivelser fra os i den kommende måneder og år.

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: