Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘omtale’ Category

Her kommer lige et tip om en spændende artikel i Politiken fra 12. maj 2017 –

Folk strømmer til kurser for at lære at søge i danske arkiver på Jomfruøerne

Den vidner om, at digitalisering og adgang til historiske kilder er vigtig for alle – uanset hvor i verden man befinder sig. Som Nadine Marchena Kean, bruger af historiske kilder om Vestindien i bl.a. Mediestream Aviser og Rigsarkivets site Dansk Vestindien – Kilder til historien udtrykker det:

“Digitaliseringen er helt uvurderlig. Arkiverne er et vindue ind i, hvem vi er som folk – de giver os en identitet. Og en forståelse for vores historie. Og det er med til at flytte os fremad.”

Read Full Post »

Vestindiske øer_samlet

Politiken bringer i dag, 29. december 2016, en spændende artikel om de mange annoncer om bortløbne slaver, som man kan finde i aviserne fra De Vestindiske Øer. Det er barsk og hjerteskærende læsning, men også et vigtigt bidrag i markeringen af 100-året for salget af De Vestindiske Øer, som finder sted i 2017.

Alle de vestindiske aviser i Statens Avissamling er blevet digitaliseret og kan læses i Mediestream.

Se oversigt over aviserne fra De Vestindiske Øer – og søg i samlingen.

Read Full Post »

DENGANG_3_forside

Påsken er vel overstået, men vi tænkte, at I alligevel godt kunne nyde et efter-påskeæg, så her er nummer 3 af ’’DenGANG – danske aviser fra 350 år digitaliseres’. Som sædvanlig findes avisen både i en trykt og en digital udgave. Den digitale udgave får du link til her, men har du brug for den trykte udgave, sender vi den gerne til dig.

Highlights fra nummer tre:

  • ’Helt utrolige muligheder…’ / Kulturminister Marianne Jelved om sine forventninger til Mediestream Aviser
  • Aviser køber digitale kopier / Fem dagblade om deres andel i avisdigitaliseringsprojektet
  • Foreløbig er 7.391.000 avissider på vej på nettet / Se hvilke avistitler vi p.t. digitaliserer
  • Gamle kilder fortæller nye historier / Digitalisering af Dansk Kvindesamfunds protokoller og Kvinden&Samfundet
  • Tema om valgkamp i aviserne: Rapport fra demokratiets frontlinje
  • Det digitale snoretræk / Bibliotekar Lars Lundegård Olsen beskriver, hvordan vi guider brugeren med metadata
  • Derfor kan du ikke bare få fri adgang / Juridisk specialkonsulent Hanne Johansen om ophavsret og brug af beskyttet materiale
  • Giv os en bred digital indgang til aviserne / Kommentar af Søren Bitsch Christensen, stadsarkivar, Aarhus Stadsarkiv
  • Donationer beriger avissamlingen / Efterlysning af aviser

Vi har lavet en side, hvor vi samler de i alt seks numre af DenGANG, efterhånden som de udkommer. Det skulle gerne gøre det nemmere at bevare overblikket, efterhånden som de forskellige numre udkommer.

Vi deler selv avisen ud i diverse faglige netværk samt til en meget lang række af kontaktpersoner, men har du en god ide til, hvor vi også bør dele den ud, hører vi meget gerne fra dig – skriv til os på info@avisdigitalisering.dk.

Forløber alt efter planen, udkommer der yderligere tre numre i løbet af de kommende år. Nummer fire udkommer i efteråret 2015.

Read Full Post »

Avisdigitalisering får fin omtale

Har man lyst til at læse mere om avisdigitaliseringsprojektet, kan vi anbefale at tage en tur forbi de følgende nye udgivelser:

Sidstnævnte udgivelse indeholder også et par spændende artikler om arbejdet med digital bevaring på Statsbiblioteket, så dem kan man også roligt kaste sig over.

Read Full Post »

Kristeligt Dagblad2

 

Vi er stolte over, at vores avis om avisdigitaliseringsprojektet, ‘DenGANG‘ får rigtig fin omtale i dagens udgave af Kristeligt Dagblad (17. juli 2014).

Artiklen trækker ikke blot tråde tilbage til ‘DenGANG’, men rækker også videre ud til fremtiden med fornemme citater fra Kirsten Drotner, Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet om projektets betydning for danskernes forståelse for vores fælles forhistorie:

“Med retrodigitaliseringen får danskerne adgang til på egen hånd at få et nyt perspektiv på deres offentlige fortid og mulighed for at korrigere i deres egen erindring”, siger Kirsten Drotner. (Citat slut).

Hvad kan vi sige andet end – læs artiklen.

Den første bid af artiklen kan læse på avisens hjemmeside, resten kan læses ved login.

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: