Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘inspiration’ Category

Vestindiske øer_samlet

Politiken bringer i dag, 29. december 2016, en spændende artikel om de mange annoncer om bortløbne slaver, som man kan finde i aviserne fra De Vestindiske Øer. Det er barsk og hjerteskærende læsning, men også et vigtigt bidrag i markeringen af 100-året for salget af De Vestindiske Øer, som finder sted i 2017.

Alle de vestindiske aviser i Statens Avissamling er blevet digitaliseret og kan læses i Mediestream.

Se oversigt over aviserne fra De Vestindiske Øer – og søg i samlingen.

Read Full Post »

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår med denne lille hilsen fra vores egen nisse i Statens Avissamling.

Vi vender tilbage i 2017 med flere digitaliserede aviser og lignende gode nyheder.

Foto: Sabine Schostag

Read Full Post »

bt-100-aar

31. august 2016 fyldte B.T. – et af Damarks største formiddagsblade – 100 år. Fødselsdagen blev bl.a. fejret med en kavalkade af nogle af de mest markante forsider fra avisens arkiv.

Nogle af B.T.-forsiderne i kavalkaden kan man finde i Mediestream Aviser, men hvis man vil se dem, kræver det et besøg på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek eller Det Danske Filminstitut. De årgange, vi har i Mediestream, er nemlig stadigvæk dækket af ophavsretsmæssige begrænsninger, så dem kan vi desværre ikke give adgang til hjemmefra.

Desuden har vi ikke mikrofilmet alle årgange af B.T., så vi dækker desværre heller ikke avisen fuldt ud i øjeblikket. Til gengæld kan vi forhåbentlig trøste jer med, at vi har alle de trykte udgaver af avisen i Statens Avissamling, så på sigt skulle alle årgangene gerne dukke op i Mediestream.

Read Full Post »

dsc_0011

Så er det godt nyt til alle med hang til dansk avishistorie. Opslagsværket Beretningen om de danske aviser 1992-2011 skrevet af tidligere chefredaktør Ole C. Jørgensen er netop udkommet efter fem års grundigt arbejde.

Bogen er opfølgeren på trebindsværket De Danske Aviser 1634-1991 af Niels Thomsen og Jette D. Søllinge. I det nyeste opslagsværk er aviserne listet i alfabetisk rækkefølge, så det er nemt og hurtigt at finde lige præcis den titel, man er interesseret i.

Læs om bogen som Statsbiblioteket har været dybt involveret i udgivelsen af.

Trebindsværket De Danske Aviser 1634-1991 er omsat til en hjemmeside, og i Mediestream Aviser linker vi faktisk til beskrivelserne af de enkelte aviser i bogen. Når man fx slår op på siden om Aktuelt (1997-2001) i Mediestream, bliver man præsenteret for nogle grundlæggende oplysninger om avisen, men man får også et direkte link til beskrivelsen af avisen på De Danske Aviser.

 

aktuelt-1997-2001

Read Full Post »

Weikop

Nogle gange bliver man bare glad. Glad for at det, man laver, kan bruges ude i den store verden. Vi blev glade på lige præcis den måde, da vi blev tippet om historien om Olivia Weikop. Historien om hendes uheld i forbindelse med luftskibet Hansas besøg i Danmark i september 1912 er nemlig fundet via Mediestream Aviser af Karsten Weikop som en del af hans arbejde med at kortlægge slægten Weikop.

Oplysningerne har altid ligget i avissamlingen, men med digitaliseringen af aviserne er det pludselig blevet muligt at finde dem med et par enkelte klik. Førhen skulle man møjsommeligt bladre sig igennem snesevis af mikrofilm i håbet om, at man måske ville støde på brugbare informationer.

Tilbage til portrættet af Olivia Weikop hvor Karsten Weikop også har været en tur forbi en række andre nøglekilder for at sammenstykke detaljerne fra hendes livshistorie – fx folketællingerne fra Rigsarkivet, Politiets Registerblade fra Københavns Stadsarkiv og Wikipedia Danmark.

Karsten Weikops fine lille beskrivelse af en af hans mange aner er et fantastisk eksempel på, hvad man kan være heldig at finde i de digitaliserede aviser, men det er også forbilledlig i sin måde at levendegøre en for længst afdød forfader ved at kombinere fundet i aviserne med oplysninger fra en række andre nøglekilder.

Fortæl os din historie
Er du stødt på oplysninger i de digitaliserede aviser, som du fx har kunnet bruge i dit arbejde med at kortlægge din slægt eller berige din store interesse med, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til kontakt@kb.dk.

Måske er det dit fund og din historie, vi skriver om næste gang.

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: