Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘analysefasen’ Category

Som en slags opfølgning på IFLA International Newspaper Conference 2012 har IFLA valgt at dedikere sit seneste nyhedsbrev til digitalisering og bevaring af aviser. I nyhedsbrevet International Preservation News: A Newsletter of the IFLA Core Activity on Preservation and Conservation med udgavetitlen ”Digitization and Preservation of Newspaper Collections” (No.56, May 2012) kan man læse om avisdigitaliseringsprojekter i Storbritannien, Italien, USA, Sydafrika og Kina. Bemærk at det italienske projekt handler om digitalisering af avisen Corriere della  Seradet var et af de projekter, som vi især bed mærke i på konferencen. Bevaringsaspektet er dækket af en artikel om bevaring af mikrofilm i Japan. For de særligt interesserede er det værd at bemærke, at præsentationerne fra konferencen nu også er tilgængelige på nettet.

Foto: Niccolò Caranti

Read Full Post »

Det sidste af tre studiebesøg i Projekt Avisdigitaliserings analysefase havde Sverige som sin destination. Nærmere bestemt besøgte to medarbejdere fra Statens Avissamling som  repræsentanter for Projekt Avisdigitalisering 22. marts 2012 det svenske avisdigitaliseringsprojekt Digidaily. Besøget fandt sted på Riksarkivets digitaliseringscenter, MKC (Media Konverterings Centrum) i Fränsta. Kungliga Biblioteket har ansvaret for den svenske avissamling og er projektledere, mens MKC udfører selve opgaven med at digitalisere aviserne.

Baggrund og rammer
Projektets formål er at udvikle rationelle metoder og processer for digitalisering og teksttolkning af aviser, som gør det muligt at fortsætte massedigitalisering efter projektets afslutning. Riksarkivet, Kungliga Biblioteket og Mittuniversitetet er partnere i projektet, som løber fra marts 2010 til marts 2013. Det finansieres af Riksarkivet, Kungliga Biblioteket, Länsstyrelsen i Västernorrland, Schibsted Sverige og EU’s strukturfond. Projektet har et budget på ca. SEK 34 mio., heraf kommer 16 mio. fra EU. I løbet af de tre år digitaliseres 4,3 mio. sider fra Svenska Dagbladet og Aftenposten. Samtidig søges der om midler til fortsættelse af arbejdet, når projektperioden udløber.

Digitalisering af aviser
Det svenske digitaliseringsprojekt adskiller sig fra vores projekt på et vigtigt område – svenskerne digitaliserer nemlig papirudgaverne af aviserne, mens vi har valgt at digitalisere ud fra mikrofilm. Det betyder, at en lang række arbejdsprocesser ikke er helt de samme, men alligevel var der erfaringer at høste i forbindelse med besøget. De lå bare inden for lidt andre områder – som f.eks. metadata, OCR-genkendelse, valg af filformat og optimering af processer.

Svenska Dagbladet er en af de aviser, der digitaliseres. Et bind forberedes til skanning.

Illustration af digitaliseringsprocesser
Klargøringen af aviserne/materialet er anderledes end den vi skal forberede os på. Netop fordi det er to forskellige materialetyper der skal digitaliseres ud fra. I Sverige starter processen med, at aviserne først gennemgås i Bålsta, hvor Kungliga Bibliotekets avissamling er placeret. Ved mangler eller meget dårligt bevarede aviser erstattes de med andre eksemplarer. Under gennemgangen registreres aviserne i en database kaldet “Signe”, hvor oplysninger om dato, nr., udgave, tillæg, bevaringstilstand m.m. inddateres.

Aviserne køres derefter til MKC, Fränsta ved Sundsvall. Her bliver de gennemgået igen, og metadata rettes eller tilføjes, hvorefter de bliver gjort klar til skanning. Aviserne skilles ad i enkeltsider, skæres til mm. Samtidig beslutter operatøren, hvilken skannertype der skal anvendes. Valget afhænger af avisens størrelse, tilstand og papirtype.

Selve skanningsarbejdet kører i toholdsskift, og der produceres op til 40.000 sider pr. uge. Som standard er der valgt en opløsning i 300 dpi farve. En anden opløsning kan vælges, afhængigt af om der kan opnås en højere OCR-tegngenkendelsesprocent ved at ændre valget. Alle billeder kontrolleres manuelt p.t., men dette skal senere erstattes af maskinel kontrol.

Format, OCR og opslagslister
Svenskerne laver tre filer:
a) masterfil for konvertering til JPEG2000 (visually lossless komprimering)
b) alm. JPEG til OCR
c) lavopløst JPEG til manuel kontrol.

Der laves desuden OCR og segmentering på artikelniveau i en automatisk proces, og ordlister med tidstypisk sprog og navnelister benyttes for at forbedre OCR-kvaliteten.

Efter OCR og segmenteringsprocessen laves en pakke med filer (SIP – Submission Information Package) for hver avisudgave. Pakken indeholder en fil med beskrivende, administrative og strukturelle metadata (METS), en fil med tekniske metadata (ALTO fil), en performance file samt en arkivfil (JPEG2000).

Metadata
Med hensyn til metadata benyttes standarden METS  og følgende oplysninger om de enkelte numre registreres i en database: Dato, nummer, antal sider, bevaringstilstand, udgaver, mangler og tillæg. Registrering sker to steder – dels i avissamlingen i Bålsta, og dels i Fränsta. Disse data er tilgængelige hele vejen igennem produktionsstøtte-systemet.

Det kan undre, at den samme avis håndteres flere gange, men svenskerne har erfaret, at det var den mest rationelle måde at registrere metadata på, samtidig med at den ønskede kvalitet sikres. Fokus har været på at lave en arbejdsdeling, hvor metadata tilføjes, hvor det er lettest, og det har altså betydet, at den enkelte avis håndteres to gange. Interessant da man ellers umiddelbart skulle tro, at det var lettest at notere alt i en arbejdsgang.

Tabloidformat skannes fire sider i en arbejdsgang.

Automatisering af processer
I Digidaily arbejder man målrettet på at effektivisere processer for at minimere udgifterne til digitalisering og håndtering af hver side mest muligt. Som en del af dette arbejde registreres og opdateres tidsforbruget hver uge på alle arbejdsoperationer, som aviserne går igennem.  Produktionen på hver enkelt skanner følges og registreres, alt sammen for at man kan sætte ind og justere, hvor det har størst virkning.

Dette fokus og de tilhørende tiltag har bl.a. betydet, at prisen per side er faldet fra ca. SEK 9 til SEK 6,50 SEK. Der kan altså vise sig at være mange penge værd, hvis man sørger for at optimere de forskellige arbejdsprocesser. I sidste ende betyder optimering af processerne trods alt, at pengene rækker længere, og at flere avissider bliver digitaliseret.

Formidling online
Digidaily har endnu ikke valgt, hvordan de digitaliserede aviser skal vises, men regner med at købe et system, der er mere eller mindre færdigudviklet. Med hensyn til tilgængeliggørelse af de digitaliserede aviser i Projekt Avisdigitalisering har vi bl.a. valgt at udvikle en online løsning, der giver alle brugere fri adgang til aviser uden ophavsretslige begrænsninger. Hvordan adgangen bliver for aviser med ophavsretslige restriktioner, er endnu uafklaret. Men vi arbejder på sagen.

Read Full Post »

Repræsentanter for Projekt Avisdigitalisering deltog 11.-13. april 2012 i en større konference om aviser og avisdigitalisering – IFLA International Newspaper Conference 2012. Konferencen fandt sted i Paris, Frankrig og havde undertemaet ”Newspaper Digitization and Preservation: New Prospects, Stakeholders, Practices, Users and Business Models”.

Se programmet for konferencen.

The International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) er en international organisation for biblioteker, som hvert år holder en stor konference forskellige steder i verden.  Næste gang er 11. -17. august 2012. IFLA er inddelt i mindre aktivitetsgrupper, hvoraf Newspapers er en af mange.

I forbindelse med dette års aviskonference bed Projekt Avisdigitalisering især mærke i de følgende små og store ting:

  • OMFANGET AF BRUGEN AF CROWDSOURCING
    Præsentationer afslørede, at en del digitaliseringsprojekter benytter sig af hjælp fra offentligheden til at forbedre deres avisprodukt. Det kan være ved hjælp af tagging, forbedring af OCR-tekst eller indberetning af fejl i det skannede materiale. Fænomenet hedder crowdsourcing.
  • HÅNDTERING AF RETTIGHEDER
    Hvert land har sine egne love og regler omkring ophavsret, og der er næsten lige så mange forskellige fortolkninger af rettighedsspørgsmålet omkring tilgængeliggørelse og formidling af de digitale aviser og lige så mange måder at håndtere lovgivningen på, som der er lande.  Lige fra indgåelse af aftaler med aviser, etablering af fonde i tilfælde af rettighedstvister, liberal fortolkning af skæringsårstallet (frie aviser vs. copyrightbelagte) mm.
  • SAMME OPGAVE – MANGE VARIATIONER
    Målet er det samme for alle digitaliseringsprojekterne – at skabe digitale avissider – men der er forbløffende mange måder at gøre det på. Forudsætningerne i form af kvaliteten af originalmateriale, økonomi, ophavsretlige begrænsninger, tid, målgrupper og brugernes interesse og behov er uhyre forskellige. Samtidig er der også store forskelle mht. slutmålet – nogle satser på at give få aviser en meget intensiv omsorg, som f.eks. i Polen, hvor man har udviklet teknologi til effektiv deacidification (behandling mod truende syreskader). Andre aktører satser på stor volumen som i England, hvor målet er at digitalisere 40 mio. sider.

  • DAGBLADE BAG DIGITALISERING
    Et særligt fangende aspekt af konferencen bestod i oplæg fra nogle af de store udenlandske aviser, som er i gang med at digitalisere deres arkiv. Der var bl.a. oplæg fra Le Monde, Ouest-France og Corriera della Sera. De digitaliserer alle for at udnytte mulige forretningsmuligheder, men også for at bevare indholdet af aviserne. Alle ønsker de dog også at bevare deres fysiske arkiver, selv om disse er omkostningstunge. Corrierra della Sera bruger rigtig mange ressourcer på at skabe høj kvalitet i metadata, specifikt fordi de ønsker, at det historiske indhold skal indgå i deres produktionssystem for nyt indhold, således at redaktører og produktionsfolk let kan integrere artikler m.m. fra tidligere udgaver.Balancen mellem kvalitet og kvantitet er naturligvis også afgørende for aviserne. Le Monde gik først efter optimal scanningskvalitet med scanning af de trykte sider, men erkendte, at det ville blive for kostbart i længden, og de skiftede derfor til digitalisering af mikrofilm. Det gjorde de også hos International Herald Tribune, som dog supplerer med farvescanninger af avisens meget smukke modetillæg, som de også sælger til interesserede kunder.
  • BEDRE ADGANG TIL SAMLINGERNE
    Næsten alle ser digitalisering som en mulighed for at aktivere sine samlinger, at gøre det muligt for en bred målgruppe at få adgang til denne del af kulturarven. Nogle aktører digitaliserer dog primært for at bevare – deres aviser er f.eks. truet af fysisk forfald og er dermed i fare for at forsvinde for altid. For disse aviser er restaurering typisk også en del af digitaliseringsprocessen. Tilgængeliggørelse spiller dog også en stor rolle for mange: Avistitler, som er for skrøbelige til at blive brugt på læsesalen, er reelt ikke tilgængelige for publikum, hverken forskere eller alment interesserede. Med digitalisering og online tilgængeliggørelse er situationen helt forandret. Så kan alle i princippet få adgang til aviserne.
  • METADATA
    Mht. til investering af tid og ressourcer i udarbejdelse af metadata er der meget store forskelle på projekterne. Mange projekter bruger en meget stor del af bevillingen på at skabe metadata: Hvor mange sektioner, sider i hver sektion, hvor mange varianter den pågældende dag, hvor mange tillæg, indstik osv. Mange laver segmentering af avissiderne – dvs. at siden analyseres og inddeles i artikler, rubrikannoncer m.v. Nogle sætter emneord på hver artikel, nogle på udvalgte elementer som f.eks. navnestof, dødsannoncer m.m. OCR læsning bruger stort set alle. OCR gør det muligt at fritekstsøge i de mange sider – et uhyre nyttigt værktøj for stort set alle typer af brugere, jo større genkendelsesprocent, jo større værdi. For at opnå en god kvalitet er ordbøger nødvendige, hvilket er en udfordring for bl.a. gælisk i Wales og de fleste asiatiske sprog, bl.a. i Singapore.
  • PRIVAT-OFFENTLIGT SAMARBEJDE
    For avisdigitaliseringsprojekterne generelt gælder det, at de har meget store forskelle i deres økonomiske muligheder. British Library har gang i et meget ambitiøst projekt, et udsædvanligt tæt offentligt-privat samarbejde. Her er det det private firma, som finansierer og udfører digitaliseringen on-site hos British Library. Dette kan lade sig gøre, fordi der findes en meget stor engelsktalende målgruppe, som er engelske eller har engelske rødder, og som er villige til at betale for adgang. Firmaet hedder Brightsolid og driver i forvejen tjenester som findmypast.com og FriendsReunited.
  • BEVARING OG FORMIDLING
    Konferencen havde talrige eksempler på, hvordan aviser og biblioteker rundt om i verden har scannet og digitaliseret aviser og mikrofilm. Alle har de et meget vigtigt element af bevaring som en del af deres formål, men interessant nok var der i samtlige oplæg fokus på formidlingsdelen. Er formidling mere sexet end bevaring? Bevaring er naturligvis en forudsætning for formidling – nu eller på længere sigt. Langt størstedelen af bevillingen til Projekt Avisdigitalisering er givet ud fra et bevaringsperspektiv – en mindre del er øremærket tilgængeliggørelse og formidling af de digitale aviser.
  • SAMARBEJDE
    Konferencen efterlod et klart indtryk af, at der faktisk er mange, der er interesseret i avisdigitaliseringsprojekter, og at f.eks. dagblade i en del tilfælde viser interesse for at samarbejde omkring digitalisering, finansiering og formidling af de digitale aviser. Det bliver spændende at se, hvor stor interessen er blandt danske aviser, når vi i slutningen af 2012 går i gang med at kontakte aviserne for at undersøge, hvordan et samarbejde kan arrangeres.
  • PRAKTISK ERFARING
    Rent konkret viste en række oplæg om digitalisering og økonomi, at digitalisering fra mikrofilm giver det største udbytte for pengene. Skanning og efterfølgende digitalisering af papirudgaverne har været et ønskescenarie for mange af projekterne, men hvis man skal have top udnyttelse af sine midler skal man vælge digitalisering baseret på mikrofilm. Samtidig var det også tydeligt, at samarbejdet og kommunikationen med leverandøren er meget vigtigt for at opnå et optimalt flow i digitaliseringsprocessen.

Langt den vigtigste konklusion fra konferencen set i forhold til Projekt Avisdigitalisering er, at vi har vores eget sæt af forudsætninger og præmisser, og vi må selv vælge de løsninger, som passer til vores situation og præmisser. Der findes nemlig ikke en standard metode for digitalisering af aviser, som er den ”rigtige”. I stedet findes der forskellige forudsætninger og parametre, som man kan skrue på. Og det er lige præcis disse, vi er i gang med at finde og indstille bedst muligt.

Read Full Post »

En lille del af Det Kongelige Biblioteks bygning midt i Haag

“Koninklijke Bibliotheek” midt i Haag

Vi befinder os p.t. i analysefasen af Projekt Avisdigitalisering, og vi forsøger at forberede os så godt som muligt på digitaliseringsprocessen. Som en del af det arbejde besøgte en mindre del af projektets arbejdsgruppe Det Kongelige Bibliotek i Holland – Koninklijke Bibliotheek 6. marts 2012. Det var det andet af tre planlagte studiebesøg, og håbet var at høste en god portion af hollændernes erfaringer med digitaliserings-/ og kvalitetssikringsprocesserne i deres avisdigitaliseringsprojekt.

Digitalisering i Holland

Som udgangspunkt digitaliserer Koninklijke Bibliotheek for at bevare kulturarvsmateriale, men også for at give brugerne adgang til samlingerne. Hovedfokus er på digitalisering af tekst – især i form af historiske tekster. De prøver i videst muligt omfang at lave aftaler med copyrightholderne, der sikrer det bedst mulige grundlag for tilgængeliggørelse og formidling af de digitale samlinger. Deres primære målgruppe for de digitale aviser er forskere, mens den sekundære målgruppe er slægtsforskere.

Hollænderne arbejder i høj grad med massedigitalisering – målet er, at alt er digitaliseret inden 2030. Interessant nok ligner deres strategi Statsbibliotekets vision, der lyder, at ”Statsbiblioteket stiller alt indhold til rådighed online 2020”.

Digitale aviser

Mht. det hollandske avisdigitaliseringsprojekt så digitaliseres 1/3 af aviserne ud fra eksisterende mikrofilm. Digitalisering af mikrofilmene står biblioteket selv for, mens resten skannes fra originalaviser af en ekstern leverandør. P.t. er fem millioner avissider tilgængelige på Historische Kranten. Målet er, at ni millioner sider ligger online i november 2012.

Regelmæssigt skannes en referencefilm for at dokumentere skannerens korrekte indstilling

Regelmæssigt skannes en referencefilm for at dokumentere skannerens korrekte indstilling

Digital bevaring og formater

Koninklijke Bibliotheek er meget bevidste om deres ansvar som bevaringsinstitution. Det er deres opgave at sikre den permanente adgang til aviserne. Det handler med andre ord om mere end formidling her og nu i forhold til den nyeste og smarteste teknologi. Bevaringsansvaret skal ses i forhold til kommende generationer og deres adgang til vigtigt kulturhistorisk materiale.

Hollænderne har valgt JPEG2000 som bevaringsformat pga. af størrelsen. Som formidlingsfil benytter de en pdf-fil i en lavere kvalitet. På sigt er det dog meningen, at den samme JPEG2000 fil skal bruges til både bevaring og formidling. Filerne bliver OCR-skannet og fuldtekstindekseret. De accepterer en genkendelsesgrad, der ligger på 50-100 % – alle filer er tilgængelige på hjemmesiden, uanset hvor god genkendelsesgraden er. Faktisk har hollænderne opgivet at forlange en en bestemt ocr-kvalitet. De har også opgivet at lave detaljerede stikprøver på den ocr-tekst, de modtager fra leverandøren. Det skyldes bl.a., at en kontrol vil være særdeles tidskrævende, og desuden vil en leverandør sjældent kunne ændre på den leverede kvalitet. En vigtig erfaring som vi har noteret os. Vi håber nemlig også på at kunne udføre OCR-skanning på vores avisfiler, men vi har endnu ikke besluttet, hvilken genkendelsesgrad vi vil acceptere.

OCR og crowdsourcing

Hollænderne har oplevet, at brugerne stiller meget høje krav til OCR-kvaliteten. Desværre  er der dog ikke mulighed for at forbedre kvaliteten af skanningen. Erfaringer viser, at mange af de hollandske aviser fra før 1850 er OCR-skannet så ringe, at materialet ikke kan bruges i forskning. Udviklingen indenfor sprogteknologi går dog så hurtig, at samlingen på sigt vil kunne drage fordel af den, hvis man sørger for at udvikle de nødvendige værktøjer til implementation på deres avisportal. Om det så lykkes for hollænderne at gennemføre en ny og forbedret ocr-skanning, er et andet spørgsmål. Et interessant aspekt er dog, at hollænderne overvejer at introducere crowdsourcing for at forbedre OCR-kvaliteten af udvalgte dele af samlingen. Et spændende aspekt som vi også bør overveje i arbejdet med de danske aviser.

Skanneroperatøren kontrollerer billedfilerne løbende mens Sunrise-skanneren kører

Skanneroperatøren kontrollerer billedfilerne løbende mens Sunrise-skanneren kører

Input til tilgængeliggørelse

Hollænderne har digitaliseret aviser frem til 1995. Samtidig er der indgået en aftale med forskellige copyrightorganisationer samt den hollandske presseorganisation. I den forbindelse er der afsat et beløb til freelance journalister, der kan tænkes at ville gøre krav i forhold til ophavsretten. Dermed er de i stand til at formidle 105 avistitler udgivet i perioden 1618-1995. Uden det afsatte beløb og aftalerne ville skæringsdatoen ellers have været ca. 1870.

En anden interessant ting er, at hollænderne har valgt at benytte en ”Scientific Advisory Committee” bestående af prominente historikere, sprogforskere, journalister og repræsentanter fra andre potentielle brugergrupper til at udvælge, hvilke titler der skal digitaliseres. Ca. 1.300 titler bestående af nationale, regionale og lokale aviser samt aviser fra tidligere kolonilande er med på en favoritliste. I Statens Avissamling har vi haft travlt med at tælle og lave præcise opgørelser over de titler, vi ligger inde med, men vi har endnu ikke lagt os fast på, hvilke af titlerne der skal digitaliseres. Ej heller i hvilken rækkefølge de skal igennem digitaliseringsmaskinen. Dokumentet ”Registrant over aviser i Statens Avissamling” er en fuldstændig liste over alle avistitlerne, og den giver dermed et bud på de titler, der kan komme på tale.

Tanken om at involvere den danske befolkning i processen med at udvælge titler til digitalisering er fascinerende. Gad vide hvilke titler der ville springe danskerne mest i øjnene?

Hollænderne cykler meget og det ses i gadebilledet, her parkeringspladsen ved banegården i Haag. Det Kongelige Bibliotek ligger centralt lige ved siden af

Hollænderne cykler meget og det ses i gadebilledet, her parkeringspladsen ved hovedbanegården i Haag

 

Read Full Post »

Avisdigitaliseringsprojektet befinder sig i disse måneder i analysefasen. Dvs. vi arbejder på at indhente viden og erfaringer fra leverandører og andre nationalbiblioteker, som har gennemført lignende digitaliseringsprojekter. I forbindelse med sidstnævnte besøgte en mindre del af projektets arbejdsgruppe IKT og digitalisering ved Nasjonalbiblioteket i Mo i Rana, Norge 13. februar 2012.

Avisdigitalisering i Norge

Det norske nationalbibliotek arbejder sammen med Planman Technologies om digitalisering af deres avismikrofilm. Mikrofilmene skannes i Belgien, mens OCR-processen gennemføres i Indien. De får leveret ca. to millioner sider om året. Til sammenligning ønsker vi at digitalisere ca. 32 millioner avissider i løbet af 2½ – 3 år.

I 2008 besluttede nordmændene at indstille mikrofilmning af aviser. Det betyder, at alle nye aviser, som ikke afleveres digitalt, samt papirudgaver af aviserne fra perioden 2008-2011, skannes. Denne opgave løses in-house. Nordmændene har altså erfaringer med de to digitaliseringsmetoder, som vi er interesserede i at undersøge nærmere, inden vi træffer vores valg. Et besøg var derfor oplagt.

.

Robotscanner

Robotscanner til papiraviser

.

Kvalitetssikring

De primære mål med besøget var at finde ud af, hvordan nordmændene havde grebet processen an, dvs. hvilke arbejdsprocesser de havde etableret i forbindelse med digitaliseringen af mikrofilmene, herunder udvælgelse og kvalitetskontrol af mikrofilmene inden afsendelse til skanning.

Filmene sendes af sted i batches med en størrelsesorden på ca. 100.000 sider, hvilket svarer til ca. 100 mikrofilm. Når filerne ankommer retur til biblioteket, bliver de checket for læsbarhed og kvalitet, for om antallet af filer stemmer, samt om navngivningsreglerne er fulgt. Begge ender af kvalitetssikringsprocessen gav os godt input til, hvordan vi kan gribe processen an, samt hvad vi skal huske at have på plads for at kunne opnå den samme standard.

Digital bevaring

Som en del af forarbejdet til digitaliseringsprocessen undersøger vi, hvilket filformat der vil være det bedste til at sikre digital langtidsbevaring samt hvilket der vil være bedst egnet til tilgængeliggørelse af filerne. Vi undersøger bl.a. JPEG2000, og interessant nok havde nordmændene valgt lige præcis JPEG2000 som bevaringsformat. De har med andre ord truffet det samme valg som Koninklijke Bibliotheek i Holland og Kungliga biblioteket i Sverige.

I bevaringsøjemed bliver billederne/filerne bearbejdet mindst muligt, mens de i formidlingsøjemed bliver justeret efter behov, og de tekniske muligheder som er tilgængelige. Siderne er OCR-skannet med en genkendelsesprocent på 80% for gotisk skrift og 85% for latin.

.

Manuel tilretning af OCR-scannede avissider

.

Input til tilgængeliggørelse

Vi var også interesseret i at finde ud af, hvordan nordmændene havde valgt at tilgængeliggøre de digitaliserede aviser. Det viste sig, at de har lavet specielle aftaler med de norske dagblade, som bidrager økonomisk til digitalisering af aviserne.

Aftalen betyder også, at de digitaliserede aviser må være tilgængelige på Nasjonalbiblioteket samt på landets folkebiblioteker. Adgangen er styret via ip-adresser. Aviserne frem til 1918 er frit tilgængelige, resten er der kun adgang til på nationalbiblioteket og folkebibliotekerne. Som en del af aftalen med de norske dagblade modtager de en digital kopi af aviserne, som de selv formidler via egne kanaler.

Interessante tanker som bidrager til vores overvejelser om, hvordan vi skal – og kan – stille vores aviser til rådighed.

Read Full Post »

Older Posts »

%d bloggers like this: