Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for november 2018

Tekst og foto: Martin Lund, Statens Avissamling

Vi har tidligere fortalt, hvordan den fortsatte digitalisering foregår, og hvordan vi nu skanner direkte fra originalaviser. Det muliggør digitalisering i farver, bedre gengivelse af billeder, tydeligere tekst og bedre tegngenkendelse. Vi glæder os til at gøre de årgange tilgængelige, som vi har skannet på denne måde. Vi er dog endnu ikke så langt med de tekniske løsninger, at vi kan melde en dato ud for, hvornår de mange nye sider ligger klar i Mediestream.

Status på digitalisering og de valgte aviser

Vi har allerede været i gang med at digitalisere Ringkøbing Amts Dagblad i et stykke tid, da årgangene 1880 til og med 1975 p.t. mangler i Mediestream. Vi har taget fat i den fra starten i 1880 og er nu nået til 1942. Indsatsen er et led i udfyldningen af huller i titlerne i Mediestream. Hullerne skyldes, at ikke alle dagblade er mikrofilmet. Og mikrofilm er netop grundlaget for alt, der hidtil er gjort tilgængeligt.

Den anden titel, vi digitaliserer p.t., er Langelands Social-Demokrat, udgivet 1908-64 (1947-64 under navnene Langeland og Dagbladet Langeland). I dag er årgangene 1908-43 tilgængelige i Mediestream, og vi skanner i den kommende tid årgangene 1944-64. Avisen vil udfylde et hul i dækningen af øen, idet det foreløbig kun er årgangene 1965-78 af Langelands Folkeblad (udkom 1905-1978), som er i Mediestream.

Øvrige titler

Blandt de andre titler, der er blevet skannet i mindre omfang, er:

De ejerløse aviser

Både Langelands Social-Demokrat og Langelands Folkeblad er blandt de ejerløse aviser. De ejerløse titler kan ses på de fleste folkebiblioteker uden begrænsning. Se om din kommunes biblioteker tilbyder adgang til aviserne.

Read Full Post »

%d bloggers like this: