Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for december 2017

I begyndelsen af hver måned laver vi en opgørelse over hvilke titler og årgange, der er kommet i Mediestream Aviser i løbet af den foregående måned.  Nu er oversigten for september-oktober 2017 med nogen forsinkelse klar.

Det er ikke alle avisudgivelser, der går lige godt. Da forfatteren Johannes V. Jensen i sommeren 1906 satte sig i spidsen for Pressen, lovede han læserne hurtig besked om ”døgnets kævl”. Det fik de i en måned, før avisen måtte gå ind. I 2002 kom det seneste forsøg på at starte et landsdækkende dagblad i form af Dagen. Her blev læserne lovet ”en avis til folk der kan læse, fra folk der kan skrive”. Halvanden måned senere stod det dog klart, at de ikke kunne regne, da frokostleverandøren erklærede udgiveren konkurs.

Begge aviser kan nu findes i Mediestream sammen med bl.a. Fyns Venstreblad, Fredericia Social-Demokrat og Licitationen. Flere af dem indgår som en del af de ejerløse aviser, som man kan få adgang til på en lang række af landets folkebiblioteker.

I alt er der kommet ca. 1,4 mio. sider til i løbet af september-oktober 2017.

Read Full Post »

%d bloggers like this: