Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2017

I begyndelsen af hver måned laver vi en opgørelse over hvilke titler og årgange, der er kommet i Mediestream Aviser i løbet af den foregående måned.  Nu er oversigten for august 2017 klar.

Den ældste avis i denne omgang er tysksprogede Lyna, som udkom første gang i 1797 i Haderslev. Børsen er ny i Mediestream, mens B.T. med tilføjelsen af 46 nye årgange næsten er komplet. Og hvis man har adgang til de ejerløse aviser på sit lokale folkebibliotek, kan man glæde sig over, at Bornholms Avis, Folket (Silkeborg), Klokken 5, Nordjyllands Social-Demokrat og Langelands Folkeblad nu også kan findes digitalt.

P.t. ligger der nu mere end 32 mio. avissider i Mediestream.

Read Full Post »

I dag har Scanning.dk hentet den sidste portion mikrofilm. Det betyder, at de avistitler og årgange, som vi sender af sted i dag, bliver de sidste, der digitaliseres i det igangværende digitaliseringsprojekt.

Det drejer sig om de følgende nye titler:

  • Allgemeines Wochenblatt (Aabenraa): 1. juli 1827 – 31. december 1836 + 1. januar 1838 – 31. december 1839
  • Apenrader Wochenblatt (Aabenraa): 2. oktober 1839 – 25. marts 1840
  • Dagbladet (Holstebro): 1. januar – 31. august 2008
  • Extraordinaires Maanedlige Relationer / Maanedlig Relation (København): 5. november 1672 – juni 1698
  • Helsingørs Avis: 1. januar 1798 – 31. december 1802
  • Jyllandsposten (Århus) 1838: 1. januar 1838 – 5. oktober 1841
  • Jyllands-Posten (Århus) 1861: 5. april 1861 – 30. december 1863
  • Kjøbenhavns Børs-Tidende: 1. januar 1889 – 30. september 1892
  • Morgenbladet (København) 1873: 1. oktober 1873 – 31. august 1892
  • Møns Folkeblad (Stege): 7. januar 1871 – 31. december 1873
  • Nykjøbing Avis (Nykøbing S): 3. august 1858 – 31. december 1884
  • Pressen (København) 1906: 2. juli 1906 – 31. juli 1906
  • Ribe Byes Ugeblad: 1798-1799 (ingen datoer)
  • Riget (København): 24. november 1910 – 9. december 1913
  • Samfundet (København): 1. januar 1900 – 30. april 1905
  • Samsø Avis 1879: 1. januar 1887 – 31. december 1893
  • Sjællandsposten eller Nestved- og Callundborg-Ugeblad (Næstved): 1. januar 1839 – 31. december 1839
  • Sjællands-Posten (Ringsted): 1. januar 1853 – 11. januar 1909
  • Skanderborg Avis 1868: 1. juli 1868 – 31. december 1874
  • Skive Avis: 10. maj 1858 – 31. december 1909
  • Stubbekøbing Avis: 1. januar 1877 – 31. december 1897
  • Svendborg Amtstidende: 1. januar 1848 – 31. december 1850 + 1. januar 1855 – 31. december 1886
  • Tarm Avis og Bølling-Nørre Herreders Tidende: 24. februar 1882 – 31. december 1883
  • Varde Folkeblad 1892: 1. oktober 1892 – 30. september 1905
  • Vestjylland (Struer): 2. september 1907 – 30. september 1909
  • Ærøs Avis: 3. oktober 1858 – 26. december 1858
  • Østsjællands Avis (Køge): 1. januar 1851 – 31. december 1911
  • Aarhus Dagblad og Advertissementstidende:  1. juli 1869 – 30. juli 1869
  • Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende: 1. januar 1818 – 31. marts 1827

Desuden sender vi yderligere årgange af de følgende aviser af sted:

  • Arbejderen (København): 1. juli – 31. december 2008
  • Den Danske Mercurius (København): 1. november 1683 – 1. juni 1691
  • Helsingør Dagblad: 1. januar – 31. august 2008
  • Herning Folkeblad: 1. januar 2000 – 31. oktober 2006
  • JydskeVestkysten (Esbjerg):  1. januar 2003 – 31. december 2005 + 1. januar 2006 – 31. december 2007
  • Nordvestnyt (Holbæk-Odsherred): 3. september 2011 – 30. juni 2013 (fortsættelse af Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad)
  • Sjællandske  (Slagelse-Sorø-Kalundborg): 25. oktober 2005 – 31. december 2007
  • Sjællandske (Næstved-Faxe-Vordingborg): 25. oktober 2005 – 31. december 2007

Læs mere om titlerne i opslagsværket De Danske Aviser.

Vi sender løbende titler af sted til digitalisering. Se listen over aviser der er på vej igennem digitaliseringsmaskinen og de kandidater, der har en chance for at blive udvalgt.

Når de digitaliserede avissider er godkendt i vores automatiske og manuelle checks, bliver de tilgængelige i Mediestream Aviser.

Aviser udgivet før 1. januar 1918 kan man frit søge og læse i hjemmefra. Aviser udgivet efter 31. december 1917 kan man læse i på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus/København eller Det Danske Filminstitut. Læs mere om adgang.

Read Full Post »

Fra og med i dag – fredag 1. september 2017 – kan du gå ind på 50 danske folkebiblioteker og læse aviser i Mediestream Aviser, som du ellers skulle være taget til Det Kgl. Bibliotek eller Det Danske Filminstitut for at kunne læse i.

Hvis dit lokale folkebibliotek giver udvidet adgang, kan du læse i aviser udgivet helt indtil 2001. Hjemmefra kan man i Mediestream kun læse i aviser, der er udgivet før årsskiftet 1917/1918, i alt ca. 4,8 mio. sider. Med den udvidede adgang har vi åbnet for yderligere 5,6 mio. sider.

Det betyder, at møder du op på dit folkebibliotek, kan du altså frit søge og læse i mere end 10 mio. historiske avissider.

Se listen over folkebiblioteker med udvidet adgang til Mediestream Aviser eller tag et kig på kortet over Danmark for at se, om dit folkebibliotek giver adgang. I de kommuner, der er markeret med grønt, er der på folkebibliotekerne udvidet adgang til aviserne.

Hvilke aviser er med i den udvidede adgang?

Ca. 60 aviser er med i den udvidede adgang. Aviserne spænder meget bredt i det politiske spektrum samt fra få årgange til mere end 80 årgange af en titel.

Antallet af titler øges, efterhånden som flere aviser digitaliseres.

Read Full Post »

%d bloggers like this: