Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for maj 2016

20miosider

Så skete det – vi har nu rundet 20 mio. avissider i Mediestream Aviser. Siden begyndelsen af maj måned er det bogstaveligt talt væltet ind med aviser – 1. maj 2016 stod tælleren på 16.875.142 sider. Når maj måned rinder ud, har vi slået den nuværende rekord på 2,1 mio. sider på en måned.

Vi kan takke vores dygtige it-folk for utrætteligt at have justeret og optimeret på systemerne og vores ihærdige kolleger i Statens Avissamling for at have godkendt de mange avissider via stikprøver.

Vi fortsætter med at digitalisere og tilgængeliggøre endnu flere aviser – næste store milepæl er 25 mio. sider.

Read Full Post »

Vestindiske øer_samlet

I dag er en god dag. I dag sender vi nemlig nogle af de meste efterspurgte aviser af sted til digitalisering. Det drejer sig om ni titler fra ‘De Vestindiske Aviser’. Vi har igennem flere år modtaget henvendelser fra brugere, som efterspurgte lige præcis disse titler. Henvendelserne er kommet fra både Danmark og udlandet, og det er derfor en stor fornøjelse langt om længe at kunne glæde så mange mennesker.

Med afsendelsen i dag vil de ni vestindiske aviser ligge i Mediestream Aviser inden udgangen af 2016, og dermed kan de som historiske kilder bidrage til de mange aktiviteter omkring 100 året for Danmarks salg af de vestindiske øer til USA. Størstedelen af årgangene er ikke længere omfattet af ophavsret, og de bliver dermed frit tilgængelige for alle.

De vestindiske aviser:

  • The Bulletin: 1. januar 1886 – 30. juni 1886, 1. januar 1887 – 31. december 1887, 1. april 1889 – 31. december 1889, 1. januar 1891 – 31. december 1916
  • The Danish West Indian: 7. juli 1900 – 24. april 1901
  • The Herald: 29. oktober 1915 – 16. august 1916, 2. juli 1917 – 10. juni 1925
  • Lightbourn’s Mail-Notes: 1. januar 1887 – 31. december 1896, 1. januar 1903 – 31. marts 1917
  • The Royal Danish American Gazette / Dansk Vestindisk Regierings Avis / St. Croix Avis: 7. juli 1770 – 31. december 1779, 1. januar 1789 – 31. december 1792, 1. september 1793 – 30. september 1793, 20. februar 1802 – 31. marts 1917
  • The Saint Croix Bulletin: 14. september 1885 – 31. januar 1917
  • The Saint Thomas Gazette / Sanct Thomæ Tidende: 1. januar 1812 – 31. december 1916
  • The Saint Thomas Herald: 8. marts 1882 – 29. december 1884
  • The West End News: 20. april 1912 – 31. marts 1917

Samtidig sender vi også de følgende nye aviser af sted:

  • Fyns Social-Demokrat: 1. september 1938 – 31. december 1967
  • Fædrelandet (1939-1945): 9. januar 1939 – 4. maj 1945
  • Hejmdal: 1. oktober 1893 – 31. december 1970
  • Hejmdals Søndagsblad: 30. juli 1916 – 24. november 1918 (spredte nr.), 5. september 1920 – 30. december 1934
  • Herning Avis: 24. september 1903 – 31. december 1962

Desuden henter Scanning.dk de sidste mikrofilm med Bornholms Social-Demokrat. Læs mere om titlerne i opslagsværket De Danske Aviser.

Vi sender løbende titler af sted til digitalisering. Se listen over aviser der er på vej igennem digitaliseringsmaskinen og de kandidater, der har en chance for at blive udvalgt.

Når de digitaliserede avissider er godkendt i vores automatiske og manuelle checks, bliver de tilgængelige i Mediestream Aviser.

Aviser udgivet før 1. januar 1917 kan man frit søge og læse i hjemmefra. Aviser udgivet efter 31. december 1916 kan man læse i på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Filminstitut. Læs mere om adgang.

Read Full Post »

Avissamlingen. Statsbiblioteket. Maj. 2016.

I dag for 100 år besluttede den danske rigsdag ved lov at etablere et nationalt “avisdepot”, og dermed var Statens Avissamling født.

Siden da er samlingen vokset til at indeholde 991 titler fordelt på mere end 75 millioner avissider. Den ældste danske titel er fra 1666, og den nyeste er fra i går. Aviserne kommer til Statsbiblioteket i form af pligtafleveret materiale og donationer fra privatpersoner samt arkiver og biblioteker. De pligtafleverede aviser afleveres i to eksemplarer. Det ene eksemplar beholder Statsbiblioteket, mens det andet sendes videre til Det Kongelige Bibliotek.

Vi fejrer de 100 år i resten af 2016 – bl.a. med rundvisninger i samlingen i løbet af efteråret. Læs mere om avissamlingens 100 års fødselsdag.

 

Read Full Post »

LollandFalstersStiftsTidende

Statens Avissamling er en af de største samlinger på Statsbiblioteket. Med sine mere end 75 millioner avissider, 991 titler og dækning tilbage til midten af 1600-tallet, skulle man tro, at vi havde alle årgange af alle aviser, men det er desværre ikke tilfældet. Vi mangler bl.a. nemlig papirudgaver fra diverse årgange af Lolland-Falsters Stiftstidende:

Årgangene 1809-1811 har vi på mikrofilm og dermed findes de i Mediestream, men vi har desværre ikke de originale trykte udgaver inden for de nævnte perioder. Årgang 1815 mangler vi helt. Findes de fortsat et eller andet sted, modtager vi dem meget gerne til indlemmelse i samlingen samt på sigt også digitalisering og tilgængeliggørelse i Mediestream. Skriv til kontakt@kb.dk hvis du kan hjælpe os.

Read Full Post »

Avistitler

I begyndelsen af hver måned laver vi en opgørelse over hvilke titler og årgange, der er kommet i Mediestream Aviser i løbet af den foregående måned. Oversigten for april 2016 er netop kommet. Den viser bl.a., at størstedelen af Dagbladet Roskilde, Helsingør Dagblad og Weekendavisen – og alle deres forgængere – er dukket op i løbet af den sidste måneds tid. Efterspurgte historiske titler som Nationaltidende, Dagens Nyheder og Fædrelandet er også med nu.

Det samlede antal nye sider i april 2016 er lidt over to millioner. Dvs. at vi dags dato har i alt 17.895.239 avissider i Mediestream Aviser.

Read Full Post »

%d bloggers like this: