Så er det lige om lidt, at avisdigitaliseringsprojektets projektleder, Niels Bønding træder op på talerstolen på IFLA World Library and Information Congress. 80th IFLA General Conference and Assembly for at præsentere vores artikel om projektet, “Digitise to Discard: 32 Million Newspaper Pages in Three Years”. Den årlige konference finder i år sted 16.-22. august 2014 i Lyon, France.
Onsdag 20. august 2014 har Niels 10 minutter til at præsentere essensen af vores artikel, og han har æren af at være i selskab med otte andre talere fra hele verden under overskriften ”All we need is news – knowledge production and dissemination through news media – Newspapers”.
Vores artikel ligger også online – IFLA-side med abstract og forfatter-info etc. og PDF-udgave. Bemærk at artiklen er skrevet på engelsk.
Digitaliseringen af aviserne er et stort skridt fremad vedrørende tilgængelighed for de gamle aviser, og det er godt at høre at det skrider planmæssig fremad. Personlig ser jeg frem til at kunne anvende de digitaliserede udgaver, og vil helt sikkert blive en storforbruger af dem i fremtiden.
Men det er trist at læse at projektet i realiteten foregår som en spareøvelse, og at det indebærer kassation af halvdelen af den fysiske avisbeholdning. Det er problematisk at digitaliseringen foregår med mikrofilmene og ikke de fysiske aviser som kilde. Enhver der har benyttet sig at mikrofilmene på biblioteket kan vist tale med om at kvaliteten i bedste fald er svingende. Og på trods af de mange foranstaltninger vedrørende kvalitetstjek, så kan der ikke undgås at fejl og ulæselige sider overføres til den digitale version.
Det er også trist at projektet i sidste ende indebærer kassation af halvdelen af den fysiske avisbeholdning. På trods af at nationalbiblioteket stadig vil være i besiddelse af et fysisk eksemplar, så kan man ikke undgå at drage paralleller til tidligere tiders mikrofilmsbølge, som Nicholson Baker beskriver i sin bog “Double Fold: Libraries and the assault on paper”. Tiltroen til det nye medie var så stort at mange biblioteker kasserede de fysiske eksemplarer af deres aviser, og først senere fandt man ud af at mikrofilmene havde langt ringere holdbarhed end papirudgaverne, samt at de uundgåelige fejloptagelser ikke kunne rettes, da man i mange tilfælde havde kasseret de eneste eksisterende fysiske eksemplarer af aviserne.
Man skulle tro at vi havde lært af fortiden, ikke mindst efter at Robert Darnton (“The Case for Books”) har gjort opmærksom på vigtigheden i at bevare de fysiske papireksemplarer af bøger og aviser, ikke mindst fordi de indeholder vigtig viden udover selve teksten (hvordan skulle Niels Thomsen have udregnet oplagsstørrelser på aviserne uden at have haft adgang til at veje de fysiske eksemplarer og sammenligne med avisernes papirregnskaber?).
Jeg er klar over at det er et økonomisk spørgsmål, og derved i sidste ende et politisk spørgsmål om størrelsen på de statslige budgetter, og at bibliotekerne selv således ikke er ansvarlige for de overordnede beslutninger vedrørende besparelser i forbindelse med beholdninger og digitaliseringer, men jeg synes også at bagsiden af medaljen fortjener at nævnes.
LikeLike
Statsbiblioteket skal digitalisere 32 mio. avissider. De udgør ca. en tredjedel af den nationale avissamling. Kulturministeriet har bevilget 22 mio. kr. til projektet, og det indgår i forudsætningerne, at det ene af de to eksemplarer i nationalbibliotekerne skal kasseres. Er det et problem? Det er det efter min mening ikke. Der vil fortsat være et fysisk eksemplar + mikrofilm + en digital version af hver avis. Den digitale version erstatter altså ikke den trykte, men supplerer. Digitaliseringen betyder med andre ord, at aviserne i fremtiden findes på tre forskellige medier.
Det er rigtigt, at der er typer af undersøgelser, der kun kan gennemføres på grundlag af det fysiske eksemplar. De vil dog fortsat kunne gennemføres, fordi der stadigvæk vil findes et fysisk eksemplar, når digitaliseringen er gennemført. Det bør her nævnes, at Kulturministeriet har finansieret en moderne magasinbygning til opbevaring af aviserne (taget i brug 2006; placeret i Skejby). De danske aviser opbevares under forhold, som er langt bedre end de forhold, som aviser opbevares under i mange andre lande. Det bør også nævnes, at digitaliseringen utvivlsomt vil danne grundlag for helt nye typer undersøgelser (tekst & data mining m.m.). Så efter min mening er der god balance i tingene: de kendte metoder kan fortsat benyttes, og der skabes grundlag for udvikling af helt nye metoder.
Der henvises til bogen ’Double Fold: Libraries and the Assault on Paper’ af Nicholson Baker. Baker påpeger uheldige forhold i den måde, man i USA har håndteret aviser og tidsskrifter. Der er meget at sige om Bakers bog. Blot én ting: Bakers påstande om mikrofilm og holdbarhed er i bedste fald tendentiøse. Men lad det ligge. Det afgørende er, at vi i Danmark ikke er i gang med noget, der ligner Bakers beskrivelse. Vi er ikke i kamp mod papiret som medium. Papir bliver ikke erstattet af andre medier, det suppleres af andre medier for nu at bruge Bakers terminologi.
Det er værd at bemærke, at der ikke er taget stilling til, hvordan en kommende kassation skal gennemføres. Vi véd, at der flere steder er interesse for at erhverve nogle af de aviseksemplarer, der skal kasseres, så i hvert fald nogle af dem kan måske få et ’nyt liv’ et andet sted.
Svend Larsen
Direktør/Chief Executive
LikeLike