Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juni 2013

Statsbiblioteket er i regi af avisdigitaliseringsprojektet blevet inviteret med i projektet Europeana Newspapers som networking partner. Det betyder, at vi kan deltage i konferencer, workshops og andre events, som projektet arrangerer. Vi starter med at deltage i Quality Assessment workshoppen 13.-14. juni 2013 i Beograd, Serbien.

?????

Europeana Newspapers er et tre-årigt projekt med 18 partnere fra europæiske national- og universitetsbiblioteker med avissamlinger. Der tages udgangspunkt i allerede digitaliserede avissamlinger fra partnerne, og formålet er at få disse samlingers metadata tunet til at indgå i Europeana på en ’sømfri’ måde. Projektet fokuserer endvidere på udvikling af metoder til forbedring af OCR og NER (= named-entity recognition).

Der er mange fordele for Statsbiblioteket ved dette partnerskab. Vi skal bl.a. selv levere ældre danske aviser til Europeana, når vi når så vidt, og med det store avisdigitaliseringsprojekt vi har i støbeskeen, er det godt at have et netværk af denne type. Vi er derfor rigtig glade for at være kommet med i netværket.

Read Full Post »

%d bloggers like this: